Nyt samarbejde udvikler managementsystem 

Danske og udenlandske svineproducenter får om et par år adgang til et beslutningsstøtteværktøj, der giver helt nye muligheder for at overvåge og styre sundhed og trivsel i besætningerne. Det er en kreds af toneangivende aktører inden for rådgivning, forskning og teknologi til svineproducenter, der er gået sammen om at udvikle det revolutionerende managementsystem.

Dansk Svineproduktion (DSP), TNM A/S, Dansk Landbrugsrådgivning og Københavns Universitets (KU-LIFE) husdyrproduktionsgruppe har fra tilskudsordningen under Innovationsloven fået bevilget mere end seks millioner kroner til projektet over de kommende tre år.

- Visionen med projektet er at udvikle et banebrydende nyt managementsystem, der gør det muligt for svineproducenten at udnytte alle de data, der bliver produceret på bedriften. Pointen er således, at producenten ved hjælp af moderne styringsværktøjer opnår langt mere information om produktionen, end han har i dag, siger direktør Thomas Nejsum Madsen, TNM A/S, der glæder sig til at tilbyde såvel danske som udenlandske landmænd nye givtige metoder.

TNM A/S leder projektet og har ansvaret for at implementere managementsystemet. Også de tre andre interessenter i projektet ser målrettede muligheder.

 - Der er med tilskuddet fra innovationsmidlerne skabt et godt økonomisk afsæt for udviklingen, og vi er selvfølgelig meget tilfredse med den anerkendelse af behovet og forretningsideen, som tilskuddet er udtryk for, siger afdelingschef Peter Enevoldsen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Web & IT.

Når udviklingsaktiviteterne er afsluttet, placeres aktiviteterne i et nyt selskab, der skal drive managementsystemet på kommercielle vilkår.

De fire deltagere kommer med hver deres kernekompetencer til projektet. DSP kender som svineproducenternes interesseorganisation de praktiske udfordringer i arbejdet. KU-LIFE har i sin husdyrproduktionsgruppe en solid tradition for forskning og undervisning i avancerede managementredskaber til husdyrbruget. TNM A/S er en anerkendt leverandør af it-løsninger til svineproduktionen, og Dansk Landbrugsrådgivning står som markedets førende rådgiver på svineområdet og har mange års erfaring og ekspertise som leverandør af managementprogrammer til landbruget.

Ud over de fire projektdeltagere, inddrages flere producenter af staldmekanisering i udviklingsarbejdet med henblik på at optimere dataudvekslingen mellem managementsystemet og udstyr i stalden.

Dansk Svineproduktion
TNM A/S
Københavns Universitet (KU-LIFE)

Yderligere oplysninger:
Adm. direktør i TNM A/S: Thomas Nejsum Madsen tlf. 40 81 38 14

Afdelingschef i Dansk Landsbrugsrådgivning, Landscentret, Web & IT: Peter Enevoldsen tlf 87 40 50 54






 


OVERSIGT OVER VFL.DK

Kontakt

Om Videncentret Afdelinger Medarbejdere Nyheder Presse Job English
Videncentrets arbejdsopgaver   Kvæg Fjerkræ Pressemeddelelser Ledige stillinger About the Knowledge Centre
Mission, vision og værdier DLBR Akademiet Direktion   Kontaktpersoner Søg uopfordret Organisation
Organisationsplan Direktionssekretariat Fjerkræ Heste Ekspertlisten Kontakt  Personale & HR DAAS International
Videncentrets historie DLBR Certification   Kvæg Billeder til download Om Personale & HR Selected  projects
Direktion Fjerkræ Heste Planteproduktion Logo til download Personalepolitik Staff with international experience
Bestyrelse     VSP Fakta om Videncentret   Subsidiaries
Billeder til download Heste Intern Økonomi Økologi Videncentret i medierne   Press
Logo til download Intern Økonomi LandboUngdom & 4H Økonomi & Virksomhedsledelse Press releases   How to find us
Årsberetning Kvæg Personale & HR       News
Firmaoplysninger Personale & HR Planteproduktion        
Støttet af afgiftsfonde Planteproduktion Salg & Forretningsudvikling        
Datterselskaber i udlandet Risikofonden VSP      
Kontakt Salg & Forretningsudvikling VFL IT       Arrangementer
  VFL IT Økologi        
  VFL- Finans & Formue APS Økonomi & Virksomhedsledelse       Projekter
  Videncenter for Svineproduktion (VSP)          
  Økologi          
  Økonomi & Virksomhedsledelse          
             
}

Videncentret for Landbrug

Agro Food Park 15

8200 Aarhus N

Tlf: 87 40 50 00

Fax: 87 40 50 10

Email: 

VirksomhedsoplysningerWebmasterVilkår