Videncentret for Landbrug, Økonomi, har ansat Lars Møller Gosvig (47 år) som ny momsekspert.
Lars Møller Gosvig har gennem hele sin erhvervskarriere beskæftiget sig med skat.
Efter endt uddannelse ved Toldvæsenet/Told & Skat i 1988 har Lars Møller Gosvig gjort karriere ved PriceWaterHouse /KPMG og Kommunernes Revision.
Siden april 2008 har Lars Møller Gosvig drevet selvstændig virksomhed i TaxCon Medier I/S, der tilbyder en række tjenester på nettet inden for moms og skat.
Den nye momsekspert tiltræder jobbet 1. september.
Læs mere om, hvilken rådgivning Videncentret kan tilbyde inden for skat på Landbrugsinfo.dk