Hvad danske køer æder berører både den globale opvarmning og den danske økonomi.
Derfor har Videncentret for Landbrug rejst 18,4 millioner til et projekt, der skal udvikle strategier til en mere effektiv udnyttelse af kvægfoder til gavn for både dansk konkurrenceevne, dyrevelfærd og klima.

Når danske køer prutter og bøvser bidrager de i høj grad til den globale opvarmning.
Tidligere undersøgelser har vist at 37 procent af verdens metanudslip kommer fra husdyr, fordi køerne bøvser og grisene prutter, så den kraftige drivhusgas fiser ud i atmosfæren.

For at reducere den udledning og samtidig finde en foderkombination der giver mere mælk, har Videncentret for Landbrug netop sat gang i et projekt, der skal udvikle nye strategier til en mere effektiv udnyttelse af det foder som kvægene får.

-Vores overordnede mål er at forbedre dansk mælkeproduktions konkurrenceevne ved at øge effektiviteten samtidig med, at produktionen gøres mere bæredygtig. Det vil betyde færre drivhusgasser og mere mælk for de samme penge, siger projektleder Rudolf Thøgersen, specialkonsulent, Videncentret for Landbrug, Kvæg.

Køer i osteklokker
Han har, sammen med de to øvrige partnere i projektet Aarhus Universitet og Københavns Universitet, netop fået bevilget 11,2 millioner fra Fødevareministeriets Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) til det tre-årige projekt.

I løbet af den tid skal der laves forsøg med malkekøer og kvier og fastlægges nye fodringsstrategier, der kan minimere udskillelsen af kvælstof og metan. Derudover skal der udvikles modeller, der præcist beskriver sammenhængene mellem kvægenes foderoptagelse, deres mælkeproduktion, kvælstofudskillelse, metanproduktion og sundhed.

Helt konkret foregår forsøge på Forskningscenter Foulum og Kvægbrugets Forsøgscenter, hvor køerne kommer ind i en slags overdimensioneret osteklokke. Øverst i osteklokken er der et udsug næsten som en emhætte. På den måde kan man måle metankoncentration og luftflow og beregne udskillelsen af metan hos en malkeko alt efter hvilke foderkombinationer den får.

Hurtigt ud til landmændene
-Når vi har fundet frem til de optimale foderkombinationer skal de resultater så ud til de danske landmænd, hvor de kan bruges til at optimere og styre foderrationen til malkekøer og kvier med hensyn til miljø, klima, dyrevelfærd, mælkekvalitet og økonomi. Det kan vi gøre hurtigt og effektivt via  det nye danske managementværktøj Dairy Management Systen (DMS) som 70 procent af de danske kvægproducenter forventes at have inden for de næste tre år, forklarer Rudolf Thøgersen.