Ny undersøgelse: Landmænd vil have smartphones 

Den klassiske mobiltelefon ligger stadig i bukselommen hos langt de fleste landmænd, men mange af dem vil blive erstattet af en smartphone, når der købes en ny mobil. Det viser en ny undersøgelse fra Videncentret for Landbrug, der tegner et billede af det aktuelle brug af mobiltelefoner i landbruget.

Mobiltelefonen er et vigtigt værktøj for danske landmænd, der tilbringer det meste af deres arbejdstid i marken og stalden uden en computer i nær rækkevidde.
For at kunne udvikle og tilbyde flere mobiltjenester til landmændene har Videncentret for Landbrug derfor undersøgt, hvor mange landmænd der lige nu bruger smartphones, og hvor mange der i fremtiden vil investere i en.

- Potentielt har smartphones en stor nytteværdi for landmanden, fordi de er lige ved hånden og nemt kan tages med ud i marken. Derfor er det relevant, at vi på Videncentret undersøger, hvordan vi kan lave nogle relevante mobiltjenester, der er målrettet landmændene. Derfor ville vi først kortlægge, hvorvidt landmændene bruger smartphones, og undersøgelsen giver da også en god indikation af, at brugen af smartphones i landbruget er i hastig udvikling, siger Jens Peter Hansen, specialkonsulent i Videncentret for Landbrug.

Specielle mobiltjenester til landmænd
I undersøgelsen, der er foretaget omkring jul, svarer knap 4.300 landmænd på spørgsmål omkring deres brug af mobiltelefoner.
Svarene viser, at fire ud af fem landmænd har en klassisk mobiltelefon, mens en ud af fem har en smartphone.
Dog er der de seneste tre måneder anskaffet samme antal smartphones som klassiske mobiler. Landmændene blev også spurgt om forventet køb inden for de kommende tre måneder, og her viser svarene, at der fra i år vil blive anskaffet flere smartphones end klassiske mobiler.

Derfor arbejder Videncentret nu på at få udviklet specielle programmer til landmændenes mobiltelefoner.

-Vi er blandt andet ved at lave en mobil logbog til at notere gylleflydelag, så landmanden kan holde øje med indholdet i gylletanken. Idéen er at landmanden nemt og hurtigt med to klik kan notere flydelaget og ikke skal have gang i kuglepen og papir eller skal huske tallet, til han om aftenen kommer ind til en computer, forklarer Jens Peter Hansen.

Læs mere om mobiltelefoner i landbruget på Landbrugsinfo.dk

Publiceringsdato: 02-01-2012
SÅDAN SVAREDE LANDMÆNDENE

Knap 4.300 danske landmænd har deltaget i en undersøgelse omkring brug af mobiltelefoner i landbruget.
Ud fra svarene kan konkluderes at:

  • Fire ud af fem landmænd har en klassisk mobil og en ud af fem har en smartphone.
  • Android smartphones dominerer med næsten tre gange så mange som iPhones.
  • Andre typer smartphones inkl. Windows har kun ubetydelige andele.
  • I de seneste tre måneder er der anskaffet samme antal smartphones som klassiske mobiler.
  • Brug af smartphones hos landmænd under 30 år ligger tæt på gennemsnittet for befolkningen som helhed.
  • Smartphone ejere reagerer hurtigt – andel smartphones lå på 1/3 efter de første 250 svar.





 


OVERSIGT OVER VFL.DK

Kontakt

Om Videncentret Afdelinger Medarbejdere Nyheder Presse Job English
Videncentrets arbejdsopgaver   Kvæg Fjerkræ Pressemeddelelser Ledige stillinger About the Knowledge Centre
Mission, vision og værdier DLBR Akademiet Direktion   Kontaktpersoner Søg uopfordret Organisation
Organisationsplan Direktionssekretariat Fjerkræ Heste Ekspertlisten Kontakt  Personale & HR DAAS International
Videncentrets historie DLBR Certification   Kvæg Billeder til download Om Personale & HR Selected  projects
Direktion Fjerkræ Heste Planteproduktion Logo til download Personalepolitik Staff with international experience
Bestyrelse     VSP Fakta om Videncentret   Subsidiaries
Billeder til download Heste Intern Økonomi Økologi Videncentret i medierne   Press
Logo til download Intern Økonomi LandboUngdom & 4H Økonomi & Virksomhedsledelse Press releases   How to find us
Årsberetning Kvæg Personale & HR       News
Firmaoplysninger Personale & HR Planteproduktion        
Støttet af afgiftsfonde Planteproduktion Forretningsudvikling        
Datterselskaber i udlandet Risikofonden VSP      
Kontakt Forretningsudvikling VFL IT       Arrangementer
  VFL IT Økologi        
  VFL- Finans & Formue APS Økonomi & Virksomhedsledelse       Projekter
  Videncenter for Svineproduktion (VSP)          
  Økologi          
  Økonomi & Virksomhedsledelse          
             

Videncentret for Landbrug

Agro Food Park 15

8200 Aarhus N

Tlf: 87 40 50 00

Fax: 87 40 50 10

Email: 

VirksomhedsoplysningerWebmasterVilkår