Mælkekvalitetsmester 2010: Ro, renlighed og regelmæssighed præger pasningen af dyrene på Lindegård ved Ringsted. Det har køerne kvitteret for med Danmarks reneste mælk.
Selvom Monika troede, at Niels havde hørt forkert i telefonen, er den god nok: Lindegård har i 2010, som den eneste besætning i Danmark, nået alle tre mål i mælkekvalitetskampagnen ”Vores mælk – en ren fornøjelse”, som Videncentret for Landbrug, Kvæg er projektleder på.
Faktisk har ægteparret Niels og Monika Pedersen ikke bare nået målene, men ligger langt flottere. Med et gennemsnitligt celletal på 71.000, et kimtal på 3.000 og ingen hæmstofuheld, kvalificerer de sig derfor til titlen som Kvalitetsmester 2010, en titel som Videncentret uddeler i forbindelse med kampagnen om endnu renere dansk mælk.
Selvom titlen kommer som en overraskelse for ægteparret, er det ikke tilfældigt, at tallene er så flotte. Ro, renlighed, regelmæssighed – og omhyggelighed er de ord, der først popper op i ens baghoved, når Niels og Monika fortæller om deres arbejdsgange og rutiner.
Faste rutiner
Det er ægteparret selv, der malker de 100 køer to gange dagligt alle ugens syv dage.
-Det betyder meget, at vi kender køerne og har vores faste rutiner, forklarer Monika Pedersen.
Før malkning er hun og Niels meget omhyggelige med at tørre yveret og pattespidserne grundigt af.
-Vi bruger nogle dejligt bløde klude – ikke sådan nogle gamle stive nogen, som ingen kunne tænke sig at blive vasket med, fortæller hun.
Når koen er færdigmalket, mærkes yveret godt igennem for forandringer. På den måde fanger de meget i opløbet.
Når en ko af og til står med højt celletal, malkes mælken fra til kalvene. Til det har de én spandemaskine. Mælk fra nykælvere malkes med en anden spandemaskine.
Klassiske dyder som rene hænder, én klud pr. ko og mærkning af behandlede køer med to bånd er en selvfølge.
For tre år siden fik Monika og Niels etableret en goldkoafdeling, hvor køer der skal kælve inden for seks uger kommer hen. Det har ifølge Niels haft en markant effekt på celletallet, da infektioner i yveret kan give forhøjet celletal.
Derudover mener han også, at det har en betydning for yversundheden, at de har så få klovproblemer.
Rigeligt med varmt vand
- Vores servicemontør roser os altid for, at vi har rigeligt med godt varmt vand til vask af tank og malkeanlæg, siger Niels, når han skal forklare, hvordan kimtallet holdes nede. Hver dag inden malkning løfter han låget til mælkeudskilleren og tjekker, at den er ren. Tanken tjekker han cirka en gang om ugen. I både mælkerum, malkegrav og stald er der i det hele taget så rent, at man kan hoppe på tungen, hvis det er det, man har lyst til.
- Det er selvfølgeligt vigtigt, at vores mælk har en kvalitet, så vi får højeste tillæg. Men det er også vigtigt for os, at vi kan være bekendt at vise gården frem. Det skal jo gerne være sådan, at en københavner stadig har lyst til at drikke mælk, når han har været på besøg, understreger Monika Pedersen.
Læs tidligere artikel om kampen for endnu renere dansk mælk
