Hvordan kan landmænd i Kirgisistan få deres køer til at producere mere mælk? Videncentret for Landbrug skal i løbet af de næste to år hjælpe med at etablere en rådgivningstjeneste til Kirgisiske kvægbønder.
Iskolde vintre, mangel på viden og ringe rådgivning fra myndighederne gør det svært for kirgisiske landmænd at levere mælk i høj kvalitet til mejerierne.
Det har nu fået et lokalt kirgisisk mejeri, etableret af schweizere, til at etablere egen rådgivningstjeneste, der skal sikre bedre knowhow til de 2.000 landmænd, der leverer mælk til mejeriet.
Projektet er støttet af European Bank for Reconstruction and Development, der har hyret Videncentret for Landbrug, International Advice ind til at løse opgaven med at få etableret rådgivningstjenesten.
- Vi har en del erfaring med at etablere sådanne rådgivningssystemer i andre lande og ved, hvordan man bedst griber opgaven an, siger Birgitte W. Larsen, der er senior adviser i Videncentret for Landbrug, International Advice og tilknyttet projektet, der løber over to år.
Svingende leverance
Birgitte W. Larsen har tidligere arbejdet med projekter i Kirgisistan og kender derfor til de udfordringer, som mejeriet står overfor.
- Leverancen af mælk fra landmændene svinger meget. Om sommeren, hvor der er masser af græs til køerne er der masser af mælk, men om vinteren, hvor der er koldt og ofte meget sne, er der ikke nok foder til køerne, og derfor bliver der ikke produceret nær så meget mælk. Det er et problem for mejeriet, der gerne vil producere nye typer af ost til at eksportere til eksempelvis Rusland og derfor er afhængigt af en stabil mælkeleverance, forklarer Birgitte W. Larsen.
Derudover er der også problemer med hygiejnen, hvilket går ud over kvaliteten af mælken.
Derfor vil mejeriet nu etablere sin egen private rådgivningstjeneste, der skal vejlede de landmænd, der leverer mælken, og som også selv har andele i mejeriet.
100 innovative landmænd udvælges
Birgitte W. Larsens opgave bliver at undervise de rådgivere, der skal rådgive landmændene.
Derefter skal der så udvælges op til 100 innovative landmærnd, der modtager rådgivning og som så kan rådgive de andre landmænd. Samtidig er der planer om at etablere et demonstrationslandbrug, så kvægbønderne helt konkret kan få gode råd.
-Problemet er, at mange af de nuværende landmænd er blevet tvunget ind i landbrug efter Sovjetunionens fald for at kunne overleve. Derfor har de ikke nødvendigvis nogen landbrugsfaglig kunnen og hos myndighederne er der ikke meget hjælp at hente, da de primært laver statistik og ikke direkte rådgivning, siger Birgitte W. Larsen.
