Dansk viden til serbiske rådgivere 

18 serbiske landbrugsrådgivere er på studietur i Danmark arrangeret af Videncentret for Landbrug. De skal blandt andet se og høre om, hvordan danske landbrugskonsulenter arbejder sammen i projekter for at sikre den bedste rådgivningstilbud til landmændene.

Hvordan bliver røde tal til sorte tal på bundlinjen? Hvordan nedsætter frugtavlere pesticidforbruget? Og hvordan foregår produktionen på en dansk juicefabrik?

Der er bare nogle af de spørgsmåls som 18 serbiske landbrugsrådgivere fra Nis- regionen i det sydlige Serbien vil få svar på i løbet af deres fire dage lange studietur til Danmark.

Turen er arrangeret af Videncentret for Landbrug. De serbiske konsulenter er alle involveret i rådgivningsvirksomheden Agrozem, hvis formål er at stimulere den økonomiske udvikling i landbruget i Nis-regionen i Serbien ved at sikre en bedre rådgivning til landmændene i regionen. Videncentret har vært med til at etablere Agrozem i samarbejde med Udenrigsministeriets Naboskabprogram, projekt LEDIB.

- Formålet med studieturen er at få udvidet rådgivernes horisont ved at vise dem, hvordan dansk landbrugsrådgivning er skruet sammen, og hvordan danske landbrugskonsulenter arbejder, siger Grete Rahbek, Project Manager i International Advice.

Mere end løse skud
Den første dag foregår på selve Videncentret, hvor gæsterne blandt andet skal høre om kampagnen ”Din Bundlinje Nu”, et projekt, hvori en række DLBR-virksomheder rundt om i landet dystede om at hjælpe landmænd med at opnå den bedst mulige bundlinje ved at gennemgå en bedrift og finde besparelser.

Desuden skal de høre indlæg om det femårige projekt IPM, Integrated Pest Management, hvis mål er at reducere landmænds brug af pesticider i produktionen ved for eksempel at bruge teknologi som GPS.

- Vi fokuserer på større strukturelle rådgivningsforløb, hvor konsulenter arbejder sammen om at udtænke strategier, der kan blive til konkrete redskaber og bruges af en række landmænd og som bliver målt og evalueret, så rådgivningen ikke bare er løse skud, som man aldrig ved hvor ender. Det, som vi er gode til i Danmark, er at lægge en plan for, hvornår vi gør hvad for hvilke landmænd, og gennemføre samt evaluere på det, siger Grete Rahbek.

Det to-lagede rådgivningssystem
For at få en fornemmelse af hvordan projekter som Din Bundlinje Nu og IPM fungerer helt konkret, skal serberne også møde to landmænd, der har deltaget i projekterne og høre, hvad de har fået ud af at deltage.

Forventningen hos de serbiske gæster efter en tæt første dags program er at få inspiration til praktiske tiltag, der kan tages med hjem og indføres i rådgivningen.

- Selv om det er første dag, har jeg allerede set en del løsninger, som jeg tænker på, om vi måske kan implementere hjemme. Og vi har også haft de første indbyrdes diskussioner om, hvordan og hvorledes det kunne foregå. Så vi vil helt sikkert hente en hel del gode ideer i Videncentret. I det hele taget er den danske model med et to-laget rådgivningssystem velkendt – også i Serbien – og anerkendt som et meget effektivt system, siger Alexandra Brzakovic, der er afdelingsleder i landbrugsministeriet i regionen Nis i det sydlige Serbien.

Hendes kollega Violeta Makcenovic er chef for den offentlige landbrugsrådgivning i Nis. Hun håber, at komme hjem med inspiration til, hvordan det administrative setup af rådgivningen kan forbedres.

- Mit fokus er på emner omkring strukturen for rådgivningen. Vi har en række udfordringer at arbejde med inden for det område. For eksempel omkring rådgiverens ansvar og forsikringsforhold. Jeg er selvfølgelig meget interesseret i den danske model for det arbejde. Men i det hele taget vurderer jeg, at vil være nyttigt at tage mange elementer fra den danske model og indføre i vores rådgivning. En landmandsejet konstruktion virker meget bæredygtig, siger Violeta Makcenovic.

Læs mere om projektet Agrozem i Serbien

Publiceringsdato: 22-06-2011





 


OVERSIGT OVER VFL.DK

Kontakt

Om Videncentret Afdelinger Medarbejdere Nyheder Presse Job English
Videncentrets arbejdsopgaver   Kvæg Fjerkræ Pressemeddelelser Ledige stillinger About the Knowledge Centre
Mission, vision og værdier DLBR Akademiet Direktion   Kontaktpersoner Søg uopfordret Organisation
Organisationsplan Direktionssekretariat Fjerkræ Heste Ekspertlisten Kontakt  Personale & HR DAAS International
Videncentrets historie DLBR Certification   Kvæg Billeder til download Om Personale & HR Selected  projects
Direktion Fjerkræ Heste Planteproduktion Logo til download Personalepolitik Staff with international experience
Bestyrelse     VSP Fakta om Videncentret   Subsidiaries
Billeder til download Heste Intern Økonomi Økologi Videncentret i medierne   Press
Logo til download Intern Økonomi LandboUngdom & 4H Økonomi & Virksomhedsledelse Press releases   How to find us
Årsberetning Kvæg Personale & HR       News
Firmaoplysninger Personale & HR Planteproduktion        
Støttet af afgiftsfonde Planteproduktion Forretningsudvikling        
Datterselskaber i udlandet Risikofonden VSP      
Kontakt Forretningsudvikling VFL IT       Arrangementer
  VFL IT Økologi        
  VFL- Finans & Formue APS Økonomi & Virksomhedsledelse       Projekter
  Videncenter for Svineproduktion (VSP)          
  Økologi          
  Økonomi & Virksomhedsledelse          
             

Videncentret for Landbrug

Agro Food Park 15

8200 Aarhus N

Tlf: 87 40 50 00

Fax: 87 40 50 10

Email: 

VirksomhedsoplysningerWebmasterVilkår