EU- guidelines om at inddrage befolkningen aktivt i arbejdet med at forbedre den danske vandkvalitet er indtil videre blevet ignoreret i Danmark. I Sverige har man derimod i flere år haft borgere med på råd i arbejdet med at sikre god vandkvalitet.
Alt vand skal have god vandkvalitet inden udgangen af 2015.
Det står i EU’s Vandrammedirektiv som Danmark i 2000 var med til at vedtage. Direktivet betyder, at der i Danmark skal gennemføres 23 vandplaner. En opgave der koster mange milliarder kroner, og som vil få konsekvenser for borgere, landbrug og kommuner.
Derfor tilskynder EU i guidelines til, at indførelsen af Vandrammedirektivet skal finde sted i en involverende proces med borgere, der har en interesse i vandplanerne.
Men det er en tilskyndelse, som indtil videre er blevet overhørt i Danmark, hvor alle interesserede parter ikke er blevet inddraget aktivt i arbejdet med at gennemføre Vandrammedirektivet.
- EU opfordrer klart til at involvere borgere, der har interesse i vandplanerne for at fremme bevidstgørelse omkring miljømæssige forhold, hjælpe til at øge accept af og engagement i planerne, få flere løsninger og færre klager. Men det har man ikke taget hensyn til i Danmark, siger Irene Wiborg, der er projektchef i Videncentret for Landbrug.
Kan få uheldige konsekvenser
Det betyder eksempelvis, at lodsejere, der dyrker jord, som støder op til vandløb, ikke er blevet inddraget i, hvordan man kan forbedre vandmiljøet og samtidig sikre sig, at de fortsat kan dyrke jorden.
-Det kan få nogle uheldige konsekvenser, hvis man træffer beslutninger, der betyder, at landmændene ikke kan dyrke markerne ordentligt, siger Irene Wiborg.
Den svenske model
Dette scenarie har man taget konsekvensen af i Sverige, der i modsætning til Danmark har valgt at følge EU’s opfordring om borgerinddragelse. Igennem en lang årrække er de svenske borgere blevet inddraget i arbejdet med at indføre vandrammedirektivet.
-Man har eksempelvis haft aktive ”vandråd” og opmuntret til at oprette lokale arbejdsgrupper, der kunne komme med forslag til, hvordan man forbedrer vandkvaliteten i netop deres område. På den måde har de involverede parter fået medindflydelse, og man har fået løsninger, som tilgodeser både miljø og produktion, siger Irene Wiborg.
Hun håber, at den svenske model kan være en inspiration til, at alle interesserede parter bliver involveret aktivt i den næste proces omkring den videre gennemførelse af vandplanerne.
Irene Wiborg holder oplægget ”Involvering er en hjørnesten i vandrammedirektivet” i forbindelse med Plantekongres 2012.
Læs mere om vandplanerne