
Videncentret for Landbrug, Udvikling ønsker at styrke markedsfokus og udviklingskraft i afdelingen. Derfor er Gustaf Bock udnævnt til chefkonsulent – New Business Development.
- Stadig flere landmænd bliver i dag virksomhedsledere og arbejder professionelt med forretningsudvikling og markedsorientering. Landbrugsrådgivningen skal kunne tilbyde disse stærkt udviklingsorienterede kunder rådgivning og sparring, der for alvor fremmer forretningen og giver bonus på bundlinjen. Det er udviklingen af disse tilbud, som vi styrker med udnævnelsen af Gustaf Bock, siger udviklingsdirektør Ivar Ravn.
Gustaf Bock får, med reference til marketingchef Malene Høj Jabcke, til hovedopgave at sikre, at Videncentret og DLBR altid er med i front, når der opstår nye forretningsmuligheder for landmænd.
- Vi skal støtte vores kunder i at gribe og udnytte nye muligheder. Samtidig skal konsulenterne på rådgivningscentrene klædes på til at sikre landmændene størst mulig succes indenfor nye forretningsområder, siger Ivar Ravn.
Samtidig med udnævnelsen af Gustaf Bock nedlægges afdelingen DLBR Management og medarbejderne overflyttes til henholdsvis DLBR Akademiet og Salg & Marketing. Det sker for at skabe bredere og dybere faglige miljøer i udviklingsafdelingen og udbygge DLBR Akademiets brand og strategiske position.
Den nye organisering af Videncentret for Landbrug, Udvikling træder i kraft omgående.
Yderligere oplysninger:
Ivar Ravn
Tlf. 87405216/30921706