Videncentret for Landbrug, Økonomi har udnævnt en ny landskonsulent og to nye specialkonsulenter.
Konsulent Lene Bruun Siriwadhananuraks, 30 år, er udnævnt til specialkonsulent i Videncentret for Landbrug, Økonomi, Virksomhedsledelse.
Lene Bruun Siriwadhananuraks, der er uddannet cand.oecon. med fokus på driftsøkonomi har været ansat ved Videncentret i to år. Hun har beskæftiget sig med produktionsøkonomi i fjerkræproduktionen samt budget og internt regnskab. Med udnævnelsen til specialkonsulent vil Lene Bruun Siriwadhananuraks også fremover primært beskæftige sig med internt regnskab og produktionsøkonomi, ligesom hun fortsætter som tovholder på Videncentrets kompetenceklynge vedr. driftsøkonomi.
Konsulent William S. Andersen, 33 år, er udnævnt til specialkonsulent i Videncentret for Landbrug, Økonomi, Virksomhedsledelse.
William S. Andersen, der er uddannet cand.oecon. har været ansat ved Videncentret i tre år, og har primært beskæftiget sig med produktionsøkonomi i den økologiske produktion samt strategisk rådgivning og herunder specielt produktet Dynamisk Strategi. Med udnævnelsen til specialkonsulent vil William S. Andersen også fremover primært beskæftige sig med strategisk rådgivning og produktionsøkonomi, ligesom han fortsætter som tovholder på Videncentrets kompetenceklynge vedr. strategi.
Konsulent Carsten Hansen, 48 år, er udnævnt til landskonsulent i Videncentret for Landbrug, Økonomi, ØkonomiIT.
Carsten Hansen, der er uddannet cand. agro og HD (R), har været ansat ved Videncentret i knap 18 år. Han har især beskæftiget sig med løbende forvaltning og udvikling af regnskabssystemet Ø90. Med udnævnelsen til landskonsulent vil Carsten Hansen fortsat arbejde med disse områder og særligt have fokus på at sikre de nødvendige faglige og tekniske sammenhænge mellem de regnskabs- og økonomistyringsprodukter, der udarbejdes i Ø90.