Ny pjece vil bidrage til at øge sikkerheden ved manuel højtryksrensning, som hvert år koster mange skader – og har stærkt belastende langtidsvirkninger.
Højtryksrensning skal udføres på en måde, så det ikke bliver en trussel mod øjne, ører, lunger og førlighed hos dem, der udfører dette hårde, men nødvendige arbejde på landbrugsbedrifter.
Sådan lyder formålet med pjecen ”Højtryksrensning i landbruget – sådan undgår du skader!”, som BAR Jord til Bord – i samarbejde med Videncentret for Landbrug – nu lancerer.
Og baggrunden er dyster: Arbejdstilsynet modtager årligt mere end 200 anmeldelser af arbejdsskader inden for landbruget. Heraf er top 4 nedsat hørelse, skader på knogler/muskler/sener) hudsygdomme og luftvejssygdomme – alle skader, der kan forårsages af manuel højtryksrensning.
Skaderne sker på flere måder: Arbejdsstillingerne belaster hænder, arme og skuldre. Hud og knogler påvirkes af kulde, stød og fald. Øjne og luftveje er udsat for småpartikler, der hvirvles op. Og ørerne er i farezonen på grund af den voldsomme støj. Skader og gener kan opstå når det rigtige udstyr og personlige værnemidler ikke findes på arbejdspladsen – eller ikke benyttes. Og der er umiddelbart ingen udsigt til, at manuel højtryksrensning vil blive automatiseret væk, heller ikke selv om vaskerobotter i stigende grad overtager vaskearbejdet i staldene.
Som modtræk herimod præsenterer pjecen en lang række praktiske løsninger, der kan forbedre arbejdsmetoder og -stillinger ved brug af højtryksrenser. Derudover gennemgås fordelene ved at bruge de personlige værnemidler, som er udviklet til netop denne arbejdsopgave.
Praktisk orienterede anbefalinger
Arbejdsmiljøkonsulent Karin Strudsholm, Videncentret for Landbrug, håber og tror på, at pjecen kan blive et skridt på vejen mod at få ændret de uhensigtsmæssige vaskerutiner på bedrifterne, så skader og gener kan forebygges bedre.
- Pjecen rummer viden om såvel akutte skader som langtidsvirkninger ved forkert udført rengøring. Og anbefalingerne i pjecen er så praktisk orienterede, at de er lige til at bruge i hverdagen, siger Karin Strudsholm.
Hun giver eksempler på skader, som er i fokus i den nye pjece:
- En gennemhullet støvle og fod, fordi eleven ikke var instrueret tilstrækkeligt
Udstyr skal også forbedres
- Men langtidsskaderne er også slemme nok. Det kan være øjne, der hæver, når luften bliver bare en smule forurenet. Eller åndedrætsbesvær i resten af livet, fordi småpartikler fra rensearbejdet nedsætter lungefunktionen hurtigere end normalt, fortæller Karin Strudsholm.
Hun understreger, at indsatsen med at forbedre sikkerhed og arbejdsmiljø på bedrifterne bør følges op af maskinproducenterne med nye standarder for eksempelvis ergonomiske håndtag og lanser med justerbare længder og vinkler.
- Samtidig må producenter af åndedrætsværn og ansigtsskærme gerne tænke mere over, hvordan sigtbarheden kan opretholdes, når vandtrykket sender mængder af møg tilbage, lige i hovedhøjde, tilføjer Karin Strudsholm.
”Højtryksrensning i landbruget – sådan undgår du skader! ” kan downloades fra www.barjordtilbord.dk eller rekvireres hos Marianne Bjørnkær på mb@gls-a.dk Vejledningen er udarbejdet af Videncentret for Landbrug og foreligger, foruden på dansk, på engelsk, rumænsk og ukrainsk.