Rodfrugtfolk fra hele Norden samles i Vingsted 

Avlere af rodfrugter får for første gang en fælles fagkonference, når Nordic RootCrop Conference løber af stablen 9. og 10. februar i Vingstedcentret.

Det er GartneriRådgivningen, som er en del af Videncentret for Landbrug, der i samarbejde med en svensk og en norsk medarrangør står bag arrangementet.

- Der er behov for et forum, hvor avlerne kan mødes og hente ny viden og inspiration, og det behov kommer vi nu i møde med konferencen. I løbet af de to dage kommer vi gennem hele kæden fra kunde til mark, og har blandt andet indlæg om jordbearbejdning, nematoder og sygdomme, afsætning og trends i markedet, fortæller Dorrit Andersen, rådgivningsleder i GartneriRådgivningen.

Hun glæder sig over en fin opbakning fra hele branchen til initiativet, der med oplægsholdere fra Danmark, Sverige, Norge, Tyskland, Holland og Storbritannien kommer vidt omkring.

- Vi har samlet et virkelig fagligt stærkt og inspirerende hold af indlægsholdere, så der er meget at komme efter for deltagerne, der tæller avlere, men også rådgivere og andre med relationer til rodfrugtbranchen.

- Konferencen giver samtidig avlerne mulighed for at møde kolleger fra andre egne af landet og fra resten af Norden. Måske har din kollega fra Skåne eller Nordtyskland stået med den samme udfordring, som du selv går og tumler med – og fundet den gode løsning. Netværk og nye kontakter er ofte den bedste måde at finde ny energi og inspiration til at videreudvikle og revitalisere sin produktion, siger Dorrit Andersen.

 Som led i konferencen er der også en udstilling, hvor en række virksomheder – danske og udenlandske – præsenterer produkter med relevans for rodfrugtavlere.


Forfatter: Thyge Hansen
Publiceringsdato: 23-01-2012
FAKTA
På nordicrootcrops.com kan du se det komplette program og melde dig til. Sidste frist er onsdag 1. februar.

For yderligere information kontakt GartneriRådgivningen v. Tine Jensen, taj@vfl.dk, tlf. 8740 6602.

Hvis du er interesseret i at få en stand på udstillingen, så kontakt GartneriRådgivningen v. Morten Nielsen, mon@vfl.dk, tlf. 8740 6603.





 


OVERSIGT OVER VFL.DK

Kontakt

Om Videncentret Afdelinger Medarbejdere Nyheder Presse Job English
Videncentrets arbejdsopgaver   Kvæg Fjerkræ Pressemeddelelser Ledige stillinger About the Knowledge Centre
Mission, vision og værdier DLBR Akademiet Direktion   Kontaktpersoner Søg uopfordret Organisation
Organisationsplan Direktionssekretariat Fjerkræ Heste Ekspertlisten Kontakt  Personale & HR DAAS International
Videncentrets historie DLBR Certification   Kvæg Billeder til download Om Personale & HR Selected  projects
Direktion Fjerkræ Heste Planteproduktion Logo til download Personalepolitik Staff with international experience
Bestyrelse     VSP Fakta om Videncentret   Subsidiaries
Billeder til download Heste Intern Økonomi Økologi Videncentret i medierne   Press
Logo til download Intern Økonomi LandboUngdom & 4H Økonomi & Virksomhedsledelse Press releases   How to find us
Årsberetning Kvæg Personale & HR       News
Firmaoplysninger Personale & HR Planteproduktion        
Støttet af afgiftsfonde Planteproduktion Forretningsudvikling        
Datterselskaber i udlandet Risikofonden VSP      
Kontakt Forretningsudvikling VFL IT       Arrangementer
  VFL IT Økologi        
  VFL- Finans & Formue APS Økonomi & Virksomhedsledelse       Projekter
  Videncenter for Svineproduktion (VSP)          
  Økologi          
  Økonomi & Virksomhedsledelse          
             

Videncentret for Landbrug

Agro Food Park 15

8200 Aarhus N

Tlf: 87 40 50 00

Fax: 87 40 50 10

Email: 

VirksomhedsoplysningerWebmasterVilkår