Forbruget af plantebeskyttelsesmidler er stigende. Det skyldes især, at svampe og skadedyr stortrives i det mildere klima, og at ukrudtet er vanskeligt at holde nede, når markerne er grønne året rundt.

Danske planteavlere kan på mange måder glæde sig til et varmere klima, hvor vi kan dyrke højtydende afgrøder tilpasset sydligere himmelstrøg. Men bagsiden af medaljen viser sig allerede i dag.

- De senere år har vi set flere eksempler på, at svampe og skadedyr er aktive en større del af året end tidligere. Nu finder vi om efteråret lus i vintersæden, som spreder en virus til kornet, der betyder, det ikke sætter kerner den følgende sommer. For få år siden kendte vi problemet fra England, men det er ret nyt i Danmark, fortæller landskonsulent Jens Erik Jensen, Landscentret.

Det milde klima er godt for kartoflerne. De kan vokse en større del af året, men dermed kan en af kartoffelplantens værste fjende, kartoffelskimmel, også boltre sig i længere tid. For at sikre sunde kartofler til forbrugeren, må kartoffelavleren ofte ud med sprøjten en ekstra gang.

Klimaændringer øger behovet for plantebeskyttelsesmidler, men det samme gør den store andel af vintersæd i Danmark. Når markerne er bevoksede hele året, trives græsukrudtet.

Behov er steget
Miljøstyrelsen har netop udsendt Bekæmpelsesmiddelstatistikken, som viser, at salget af pesticider er steget i 2008.

Jens Erik Jensen forventer, at salget falder igen i 2009, fordi landmændene har midler på lager, blandt andet Roundup, som mange købte stort ind af, da der var udsigt til prisstigninger.

- Men uanset, at salget varierer lidt fra år til år, så er der et større behov for plantebeskyttelsesmidler i Danmark end tidligere. For at vi kan dyrke sunde fødevarer, er vi nødt til at beskytte afgrøderne, så de ikke gror til i ukrudt eller fortæres af svampe og skadedyr, siger han.

Ny teknologi er vejen frem
Til gengæld ser han et kæmpepotentiale i at udvikle ny teknologi og peger på behovet for at forædle nye sorter, som er mere robuste.

- Vi skal først og fremmest have udviklet bedre varslingssystemer, så vi med stor sikkerhed kan forudsige, om det er nødvendigt at sprøjte. I dag må landmændene i nogle tilfælde  sprøjte for en sikkerheds skyld, fordi de ellers risikerer at tabe mange tusinde kroner.

Og som ukrudtsekspert glæder han sig specielt meget til, at ukrudtsrobotten kommer ud at køre i markerne. 

- Forskerne har arbejdet på sagen i flere år. Prototypen, som kan scanne ukrudtet i marken og pletsprøjte er udviklet, men vi venter stadigt på et gennembrud, som kan hjælpe landmændene. Ukrudtet vokser ofte i pletter i marken, så vi kan spare store mængder, når der for alvor kommer liv i robotten.