Moderne landmænd skal tænke strategisk 

Den driftige landmand anno 2012 er ikke kun fagmand, men også virksomhedsleder. Det kræver nye kompetencer hos hans rådgivere. Videncentret for Landbrug arbejder med at udvikle rådgivningen til de store og vækstorienterede landmænd.

En analyse fra Videncentret af landmændenes forventninger til og brug af rådgivning viser, at de udviklingsorienterede og ekspanderende landmænd har markant andre behov, end den ”klassiske” landmand med en mindre bedrift. Med det udgangspunkt arbejder DLBR Akademiet, der er rådgivningsvirksomhedernes fælles uddannelses- og kursusvirksomhed, med at efteruddanne og klæde rådgiverne på til de nye forventninger.

Det er Videncentret for Landbrug, der driver DLBR Akademiet.

- Når landmændene bevæger sig op til at have 10 eller måske 20 ansatte giver det nye udfordringer, og afføder også nye krav til, hvad rådgiveren skal levere, fortæller Karen Tegllund, teamleder i DLBR Akademiet.

- Stor faglig viden er ikke længere nok. De vækstorienterede landmænd efterspørger en strategisk sparringspartner, der kan give input til videreudviklingen af bedriften. Og den rådgivertype arbejder vi på at udvikle i samarbejde med de lokale rådgivningsvirksomheder i DLBR-samarbejdet.

Brug for ekstra kompetencer
DLBR Akademiet samlede forleden virksomhedsrådgivere fra hele landet til en netværksdag med fokus på ledelse af en kompleks virksomhed. Temaer var blandt andet afdækning og debat af de nye roller, som både landmand og rådgiver skal udfylde.

- Netværksdagen gik også i dybden med, hvordan landmanden kan bruge en bestyrelse, et gårdråd eller et advisory board som et aktivt element i ledelsen af virksomheden. Kompleksiteten i en voksende virksomhed betyder krav om ekstra kompetencer, som kan hentes i en bestyrelse eller et råd, siger Karen Tegllund, der konkluderer, at landbrugsrådgivningen generelt står stærkt rustet, når det gælder den driftsmæssige og taktiske rådgivning.

- Derimod kan vi blive bedre på det strategiske område, hvor det handler om rådgivning omkring de helt langsigtede og overordnede perspektiver – og det er altså i høj grad også det, som vækstlandmændene efterspørger. For at imødekomme det udbyder DLBR Akademiet til efteråret en særlig uddannelse som virksomhedsrådgiver målrettet konsulenter, der vil arbejde med vækstlandmænd, siger Karen Tegllund.




Forfatter: Thyge Hansen
Publiceringsdato: 02-02-2012





 


OVERSIGT OVER VFL.DK

Kontakt

Om Videncentret Afdelinger Medarbejdere Nyheder Presse Job English
Videncentrets arbejdsopgaver   Kvæg Fjerkræ Pressemeddelelser Ledige stillinger About the Knowledge Centre
Mission, vision og værdier DLBR Akademiet Direktion   Kontaktpersoner Søg uopfordret Organisation
Organisationsplan Direktionssekretariat Fjerkræ Heste Ekspertlisten Kontakt  Personale & HR DAAS International
Videncentrets historie DLBR Certification   Kvæg Billeder til download Om Personale & HR Selected  projects
Direktion Fjerkræ Heste Planteproduktion Logo til download Personalepolitik Staff with international experience
Bestyrelse     VSP Fakta om Videncentret   Subsidiaries
Billeder til download Heste Intern Økonomi Økologi Videncentret i medierne   Press
Logo til download Intern Økonomi LandboUngdom & 4H Økonomi & Virksomhedsledelse Press releases   How to find us
Årsberetning Kvæg Personale & HR       News
Firmaoplysninger Personale & HR Planteproduktion        
Støttet af afgiftsfonde Planteproduktion Forretningsudvikling        
Datterselskaber i udlandet Risikofonden VSP      
Kontakt Forretningsudvikling VFL IT       Arrangementer
  VFL IT Økologi        
  VFL- Finans & Formue APS Økonomi & Virksomhedsledelse       Projekter
  Videncenter for Svineproduktion (VSP)          
  Økologi          
  Økonomi & Virksomhedsledelse          
             

Videncentret for Landbrug

Agro Food Park 15

8200 Aarhus N

Tlf: 87 40 50 00

Fax: 87 40 50 10

Email: 

VirksomhedsoplysningerWebmasterVilkår