"Det handler om at skabe mere miljø, mere natur og mere produktion i et positivt samspil."
Sådan lød hovedbudskabet til miljøminister Troels Lund Poulsen fra folkene bag vandmiljøprojektet Agwaplan, som ministeren mandag blev præsenteret for.
Det skete ved et besøg hos landmand Hans Jakob Fenger i Odder, der sammen med en række andre landmænd har deltaget i projektet, der har til formål at reducere tabet af kvælstof til vandmiljøet i forbindelse med landbrugsproduktion. Bag projektet står blandt andet Landscentret og flere lokale landboforeninger.
Folkene bag Agwaplan-projektet fortalte, at landmændene med jord i oplandet til Norsminde Fjord efter Vandrammedirektivets foreløbige vurderinger skal reducere landbrugets bidrag af kvælstof med ca. 50 procent. Det blev set som en stor trussel mod produktionen, men landmændene er gået konstruktivt ind i arbejdet. Redskaberne til at reducere udledningen af kvælstof er blandt andet skift af gødningstype, flere efterafgrøder med dyb rodvækst, anderledes jordbehandling og forårspløjning.
Det begynder hos landmanden
Specialkonsulent Irene Wiborg, Landscentret, forklarede om projektets tilgang til arbejdet:
- Vi starter med landmandens udgangspunkt, hvorefter vi identificerer områderne og lægger en målrettet og individuel strategi. Det kræver rådgivning og tager tid. Hele basis er, at landmændene får en forståelse for, hvad det drejer sig om. Det er vigtigt, at der sættes penge af til at håndtere denne opgave, men vi er klar til opgaven, sagde Irene Wiborg.
Miljøministeren blev under besøget præsenteret for et minivådområde, der er kommet i stand som en del af Agwaplan-projektet.
Projektet går ud på, at vandet fra en bæk ledes ind i et udgravet bassin. Herfra presses vandet gennem et areal bestående af sten og halm og videre ind i et opsamlingsbassin. I siveprocessen opfanges nitrat og fosfor via en biologisk proces, og via en brønd ledes vandet ud i en å og ender i Norsminde Fjord. På denne måde fjernes mellem 500 og 1.000 kg. kvælstof pr år.
- Det her er et af flere virkemidler, og vi er på vej med fem nye minivådområder i oplandet til fjorden. Vi har andre projekter kørende, f.eks. med energipil i baglandet, vedvarende græs, bræmmer og biogas, sagde Irene Asta Wiborg.
Dokumentation er afgørende
Troels Lund Poulsen var meget interesseret i at høre om de forskellige miljøtiltag, men understregede, at dokumentation og målbarhed er afgørende, hvis det skal indregnes i de kommende vandrammedirektiver.
- Vi skal kunne se, at det virker. Men jeg vil gerne undgå et stort bureaukratisk system. Jeg kan godt lide tanken om, at landmændene præsenteres for en værktøjskasse, hvor de kan vælge de indsatser, der passer til deres ejendom. Og jeg er enig i, at processen er afgørende.
- Besøget her har været meget nyttigt i forhold til, hvordan man folder Grøn Vækst ud på Vandrammedirektivet og ud til den enkelte landmand, sagde Troels Lund Poulsen.
Som opfølgning på besøget kører der nu en fremadrettet dialog mellem ministeren og folkene bag Agwaplan-projektet omkring målrettethed og involvering.
Fakta om Agwaplan:
- Baggrunden for projektet er, at der skal ske store begrænsninger i tabet af nitrat til vandmiljøet for at man kan leve op til målene i EU’s vandrammedirektiv og de fremtidige krav i forbindelse med Grøn Vækst.
- Der er tale om et tre-årigt EU-projekt, som formelt er afsluttet, men som kører videre med forskellige underprojekter.
- Udgangspunktet er dialog og at man sammen finder løsninger, som alle parter kan leve med. Håbet er at sikre en god miljøtilstand samtidig med at man sikrer fortsat økonomisk bæredygtig landbrugsproduktion.
- Bag Agwaplan-projektet står Dansk Landbrugsrådgivning, DJF Århus Universitet, Odder Kommune, Skanderborg Kommune, Århus Kommune, Favrskov Kommune, Miljøcenter Århus, Landboforeningen Odder-Skanderborg, Søhøjlandets Landboforening samt Århus-Hadsten Landboforening.