Risikoen for oversvømmede marker og ødelagte afgrøder er stor ved at undlade at vedligeholde vandløbene. Der er andre og bedre løsninger, påpeger Flemming Gertz, specialkonsulent i Videncentret for Landbrug.

Ud ad de 7.300 kilometer vandløb, som indgår i regeringens miljøplan Grøn Vækst, skal en betydelig del have nedsat eller helt ophøre med grødeskæring, altså fjernelse af planter fra vandløbet. Lader man være med at foretage grødeskæring, så stiger vandstanden i vandløbet, med risiko forstoppelse af drænsystemer, oversvømmelse af markerne og ødelagte afgrøder.

I planerne er det bestemt, at landmændene skal have erstatning for de tab, de lider på grund af oversvømmelser forårsaget af manglende vedligeholdelse.

Regeringen har dog i udformningen af lovforslaget lagt sig fast på, at de samlede erstatninger til lodsejere højst må udgøre 52 millioner kroner om årligt. Bliver udgiften højere, så reduceres miljøindsatsen.

- Den beslutning betyder, efter min vurdering, at det kun bliver en mindre del af de planlagte vandløbsstrækninger, der får reduceret vedligeholdelsen. De 52 millioner til kompensation vil simpelthen ikke række særlig langt, siger Flemming Gertz, specialkonsulent i Videncentret for Landbrug, Plan & Miljø.

Og at der holdes igen med mindre vedligeholdelse af vandløbene er en god ting, mener Flemming Gertz. Han vurderer, at det faglige belæg for at bruge metoden i det omfang, det er anvendt i vandplanerne, ikke er stærkt nok.

Alvorlige konsekvenser
- Konsekvenserne ved metoden bliver særdeles alvorlige for meget store landbrugsarealer og er samtidig ikke tilstrækkeligt belyst i vandplanerne, siger Flemming Gertz, der sammen med sin kollega Helle Borum fra rådgivningsvirksomheden Heden & Fjorden har haft foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.

Her påpegede de problemerne ved reduceret vedligeholdelse, og anbefalede at gå andre veje. Spørgsmålene er nu sendt videre fra Miljø- og Planudvalget til Miljøministeren.

- Danmarks Miljøundersøgelser konkluderer i en videnskabelig artikel fra 2010, at organisk materiale fra spildevand er den vigtigste årsag til dårlig vandløbskvalitet. De anbefaler, at kravene til indholdet af organisk materiale i vandløb sænkes mere end hidtil vurderet.  Et lille yderligere fald i organisk stof vil mange steder have stor gavnlig miljøeffekt og betyde, at reduceret grødeskæring flere steder ikke er nødvendig og dermed undgår man hele problematikken med ikke at kunne få vand væk fra markerne, siger Flemming Gertz.

- En anden meget væsentlig pointe er, at man fra dansk side har valgt at have høje miljømål på vandløb som fra naturens side ikke har potentiale til at blive særligt gode. Her afviger de danske retningslinjer fra de guidelines som er lavet i EU til medlemslandene, siger Flemming Gertz og peger på, at i landene omkring os, har man i langt højere grad anvendt mulighederne for at dræning af marker kan begrunde lavere miljømål i vandløb.