Landbrugere i udviklingslande mangler effektiv rådgivning 

Der er mange initiativer i gang for at styrke landbrugsrådgivningen i udviklingslande. Effekten lader dog vente på sig.

De små landbrug er afgørende for fødevareproduktionen i udviklingslande og hertil hører effektiv landbrugsrådgivning. Selv om der i disse år sættes mange og meget forskellige initiativer i gang i landene, så har det ikke afgørende styrket smålandbrugernes muligheder for at producere effektivt og realisere nye ideer.

Det er en af senior adviser Sanne Chipetas konklusioner fra konferencen ”Innovations in Agricultural Extensions and Advisory Services: Linking Knowledge to Policy and Action for Food and Livelihoods”, der blev holdt 15.-18. november i Nairobi.

Sanne Chipeta er Videncentret for Landbrugs ekspert i afrikanske forhold.

- Der blev præsenteret overvældende mange kreative forsøg på at udvikle landbrugsrådgivningen i udviklingslandene. Mange af dem forsøger at være både efterspørgselsorienterede, klimavenlige samt fokuserede på at understøtte kvindernes rolle i udviklingen af landbruget, fortæller Sanne Chipeta.

Landbrugere har for lidt indflydelse
- Alligevel stod det klart, at der ikke er kommet de ønskede resultater ud af anstrengelserne. Problemet er i høj grad, at de nationale regeringer bruger for få midler til at understøtte udviklingen af en effektiv rådgivning og at landbrugerne stadig har alt for lidt indflydelse på den rådgivning, de modtager. Det har en stærkt negativ effekt for landdistrikterne og de små landbrug, og ikke mindst for kvinderne, som må blive på landet og de unge, der i mangel på muligheder strømmer til storbyernes slumkvarterer..

- Der er klart et behov for øgede nationale investeringer og politikker for rådgivningen, der tager udgangspunkt i effektiv formidling og kommunikation af den viden, som landbrugernes efetrspørger, siger Sanne Chipeta.

Hun peger på, at Videncentret rummer en stor del af den viden, der er brug for i udviklingslandenes rådgivningsarbejde.

- Videncentret har mange af de erfaringer og nøglekompetencer, der er brug for til at løfte udviklingen – ikke mindst på formidlingssiden. Derfor er det efter min vurdering oplagt at gå ind i flere samarbejder og projekter i udviklingslandene.

Forfatter: Thyge Hansen
Nye publikationer om rådgivning i udviklingslande

GFRAS – Global Forum for Rural Advisory Services, som Videncentret er del af, var medarrangør af konferencen om rådgivning. Forumet har til formål at udvikle rådgivning om landbrug, særlig i tredjeverdenslande.

GFRAS har lige udgivet to publikationer, som kan læses på organisationens hjemmeside.

Pjecen “Five Key Areas for Mobilising the Potential of Rural Advisory Services” udpeger fem nøgleområder for udvikling af effektiv og bæredygtig udvikling af rådgivningen i udviklingslande.

Pjecen er baseret på erfaringerne fra et forskningsprojekt og er et sammendrag af en større artikel.  

Den anden publikation “Rural Advisory Services Worldwide: A Synthesis of Actors and Issues” beskriver opbygningen af landbrugsrådgivningen i de forskellige kontinenter og de indbyggede udfordringer og muligheder.






 


OVERSIGT OVER VFL.DK

Kontakt

Om Videncentret Afdelinger Medarbejdere Nyheder Presse Job English
Videncentrets arbejdsopgaver   Kvæg Fjerkræ Pressemeddelelser Ledige stillinger About the Knowledge Centre
Mission, vision og værdier DLBR Akademiet Direktion   Kontaktpersoner Søg uopfordret Organisation
Organisationsplan Direktionssekretariat Fjerkræ Heste Ekspertlisten Kontakt  Personale & HR DAAS International
Videncentrets historie DLBR Certification   Kvæg Billeder til download Om Personale & HR Selected  projects
Direktion Fjerkræ Heste Planteproduktion Logo til download Personalepolitik Staff with international experience
Bestyrelse     VSP Fakta om Videncentret   Subsidiaries
Billeder til download Heste Intern Økonomi Økologi Videncentret i medierne   Press
Logo til download Intern Økonomi LandboUngdom & 4H Økonomi & Virksomhedsledelse Press releases   How to find us
Årsberetning Kvæg Personale & HR       News
Firmaoplysninger Personale & HR Planteproduktion        
Støttet af afgiftsfonde Planteproduktion Forretningsudvikling        
Datterselskaber i udlandet Risikofonden VSP      
Kontakt Forretningsudvikling VFL IT       Arrangementer
  VFL IT Økologi        
  VFL- Finans & Formue APS Økonomi & Virksomhedsledelse       Projekter
  Videncenter for Svineproduktion (VSP)          
  Økologi          
  Økonomi & Virksomhedsledelse          
             

Videncentret for Landbrug

Agro Food Park 15

8200 Aarhus N

Tlf: 87 40 50 00

Fax: 87 40 50 10

Email: 

VirksomhedsoplysningerWebmasterVilkår