Fortsat fokus på at reducere kodødeligheden 

Kvægbrugets indsats for at reducere kodødeligheden fortsætter. Om kort tid modtager alle kvæglandmænd brev om status i deres egen besætning og på landsplan – sammen med en opfordring til at sænke dødeligheden i besætningen.

Cirka 40 procent af kvægbesætningerne i Danmark har en kodødelighed på 3,5 procent eller mindre. Det er pænt, men det kan blive bedre. For desværre har mange besætninger en højere dødelighed, så den gennemsnitlige kodødelighed på landsplan er 6 procent.

Det er for højt og koster både tab af dyrevelfærd, arbejdsglæde og penge på bundlinjen. Derfor skal kodødeligheden ned i en stor del af besætningerne. Videncentret for Landbrug, Kvægs målsætning er, at den gennemsnitlige kodødelighed sænkes fra de nuværende 6 procent til 3,5 procent inden udgangen af 2013.

Som en del af indsatsen for at reducere dødeligheden modtager samtlige landets kvægbrugere I de kommende dage et brev fra Videncentret, hvor de kan se en status og udvikling i dødeligheden for køer og kalve i deres besætning og på landsplan. Hvis det fremgår af oversigten, at de ligger over landsgennemsnittet, opfordres de til at drøfte løsninger med deres rådgivere.

Sådan gør besætninger med lav dødelighed
Videncentret har foretaget en rundspørge hos mælkeproducenter med lav kodødelighed. Svarene viser, at disse producenter har en bevidst strategi for at undgå syge køer. Strategien har de bl.a., fordi døde køer sårer deres faglige stolthed. Derfor har de sat overvågning i system med stor fokus på især køernes klove.

Sådan gjorde besætninger, som fik dødeligheden ned
En række landmænd, som har haft succes med at nedbringe kodødeligheden, blev spurgt om, hvad der fik dem i gang. Her lød svarene bl.a., at det især var frustration over ikke at slå til som fagperson samt det økonomiske aspekt i at have sunde dyr. Sidegevinsten ved at dødeligheden er sænket i disse besætninger er, at lysten til at gå i stalden og fodre og passe køerne er steget markant, og at medarbejderne er blevet mere tilfredse.

Vigtigst er landmanden selv
Arbejdet med at sænke kodødeligheden omfatter bl.a. også arbejde med at forbedre klovsundheden, yversundheden og sanering for smitsomme sygdomme. Men også tiltag, der fokuserer på den optimale fodring samt indretning af stalden er vigtige i den sammenhæng. Den vigtigste faktor er dog landmandens evne til at passe og pleje sine dyr.

Publiceringsdato: 24-03-2011





 


OVERSIGT OVER VFL.DK

Kontakt

Om Videncentret Afdelinger Medarbejdere Nyheder Presse Job English
Videncentrets arbejdsopgaver   Kvæg Fjerkræ Pressemeddelelser Ledige stillinger About the Knowledge Centre
Mission, vision og værdier DLBR Akademiet Direktion   Kontaktpersoner Søg uopfordret Organisation
Organisationsplan Direktionssekretariat Fjerkræ Heste Ekspertlisten Kontakt  Personale & HR DAAS International
Videncentrets historie DLBR Certification   Kvæg Billeder til download Om Personale & HR Selected  projects
Direktion Fjerkræ Heste Planteproduktion Logo til download Personalepolitik Staff with international experience
Bestyrelse     VSP Fakta om Videncentret   Subsidiaries
Billeder til download Heste Intern Økonomi Økologi Videncentret i medierne   Press
Logo til download Intern Økonomi LandboUngdom & 4H Økonomi & Virksomhedsledelse Press releases   How to find us
Årsberetning Kvæg Personale & HR       News
Firmaoplysninger Personale & HR Planteproduktion        
Støttet af afgiftsfonde Planteproduktion Forretningsudvikling        
Datterselskaber i udlandet Risikofonden VSP      
Kontakt Forretningsudvikling VFL IT       Arrangementer
  VFL IT Økologi        
  VFL- Finans & Formue APS Økonomi & Virksomhedsledelse       Projekter
  Videncenter for Svineproduktion (VSP)          
  Økologi          
  Økonomi & Virksomhedsledelse          
             

Videncentret for Landbrug

Agro Food Park 15

8200 Aarhus N

Tlf: 87 40 50 00

Fax: 87 40 50 10

Email: 

VirksomhedsoplysningerWebmasterVilkår