Landets økologiske mælkeproducenter har taget en 360 graders tur om deres græsmarker og leveret spændende og overraskende data.

Der blev knoklet ved skrivebordene hos de økologiske mælkeproducenter i 2008.
Ikke blot med det sædvanlige administrative arbejde, men i høj grad også med at give Landscentret, Økologi værdifulde data at arbejde med.
I alt 131 økologiske mælkeproducenter gav deres besyv med i afdelingens store spørgeskemaundersøgelse med kløvergræsmarken som tema. Og man kom hele vejen rundt om marken. Det digre spørgeskema rummede spørgsmål om etablering, blandinger, ukrudtsproblemer, udbytter samt en række andre emner.
Endemålet er at samle læringer, der kan forbedre de økologiske mælkeproducenters økonomi.
- Det kan være gennem bedre management i græsmarkerne både for de kendte kløver- og græsarter, men også for de nye arter, der vinder mere og mere indpas i den økologiske græsmarksdrift, fortæller Inger Bertelsen, Landscentret, Økologi.  
- Og græsmarken er helt central, når vi snakker økonomi og økologi. Som en af landmændene skriver i spørgeskemaet: ”Kløvergræsmarken er økologiens krumtap”, siger Camilla Kramer, ligeledes fra Landscentret, Økologi.
De to har sammen med kollegerne arbejdet med det omfattende materiale, og samlet meget ny viden, hvoraf en del allerede er omsat til praksis til gavn for de økologiske producenter.

Anbefalinger følges
- Et af de interessante resultater er, at så godt som alle økologiske mælkeproducenter bruger de anbefalede frøblandinger, konstaterer Inger Bertelsen, der som medlem af Det Permanente Frøblandingsudvalg er med til at sammensætte disse.
- Der er samtidig mange ønsker om højere udbytter i blandinger, der bruges til både slæt og afgræsning. Det er en af årsagerne til, at vi har ændret sammensætningerne af flere blandinger. Vi har tunet den tidlige blanding til slæt og afgræsning, Ø20, ved at tilføre rajsvingel og rødkløver. Det giver en tidligere vækst i foråret og et højere udbyttepotentiale, fortæller hun.
Også sammensætningen af de mest brugte blandinger til slæt, nemlig Ø42 og Ø45, er ændret. Landmændenes input har været en bekræftelse af de vurderinger, som frøblandingsudvalget i forvejen var kommet frem til. I de to blandinger er græsandelen sat op, mens andelen af rødkløver er reduceret. Landmændenes erfaringer er, at rødkløveren har været  for dominerende.
- Det er to meget konkrete resultater, som vi ikke kunne have skabt uden landmændenes aktive medvirken, siger Inger Bertelsen, der også konstaterer, at management af græsmarken med de nye blandinger bliver en vigtigere opgave end tidligere.
Det handler blandt andet om at være opmærksom på de mulige reproduktionsproblemer, som indholdet af fytoøstrogener i rødkløveren mistænkes for at være skyld i. Og mens Inger Bertelsens primære fokus ligger på plantesiden, så har kollega Camilla Kramer opmærksomheden rettet mod dette og andre forhold, der har indflydelse på kvæget.

Urter hitter
- For mig er en af de meget interessante læringer af undersøgelsen, at næsten halvdelen sår urter i deres græsmark, og at 90 procent af dem blandt andet gør det for at styrke sundheden i besætningen. Der er flere resultater, der tyder på, at mange urter og bælgplanter modvirker parasitangreb og trommesyge samt forbedrer proteinudnyttelsen, fortæller Camilla Kramer
Landmandsinteressen har gjort det oplagt at arbejde videre med urterne. I 2009 ser man nærmere på, hvordan urter kan bruges i parasitbekæmpelse hos kalve og dette projekt forventes videreført i 2010.
- Kan vi reducere ormeproblemer og andre sygdomme ad denne naturlige vej, vil det være en stor ting, slår Camilla Kramer fast.
Et andet og lidt overraskende resultat af undersøgelsen er landmændenes vurdering af køernes optagelse af græs. Ni foderenheder pr. ko pr. dag lyder umiddelbart af meget, vurderer Camilla Kramer.
- Men i det hele taget rummer materialet masser af spændende – og i nogle tilfælde altså overraskende – udsagn, som vi får meget glæde af at arbejde videre med i fremtiden, lyder den fælles vurdering fra de to økologikonsulenter.