Kinesere presser danske mælkepriser 

Kinesiske småbørnsfamilier er begyndt at købe mælkepulver i så store mængder, at det løfter mælkepriserne på hele verdensmarkedet og formentlig også vil ramme de danske forbrugere.

Den voldsomt stigende efterspørgsel på mælkepulver i Kina kan få konsekvenser for danske forbrugere og betyde stigende priser for mælkeprodukter herhjemme, vurderer Martin Hestbech, teamleder i team økonomi og management, Videncentret for Landbrug, Kvæg.

Nye data fra det amerikanske landbrugsministerium, USDA viser, at Kinas import af sødmælkspulver på to år er syvdoblet til 320.000 tons. I år ventes Kinas import at stige yderligere til 400.000 tons, svarende til ca. 70 procent af den samlede danske mælkeproduktion.

Dermed har Kina udviklet sig til verdens største importør af sødmælkspulver, og det kan i sidste ende skubbe til de danske priser på mælk. For når priserne stiger på industrielle mejerivarer som mælkepulver, viser erfaringen, at prisstigningerne efter nogen tid vil sprede sig til kølediskene i blandt andet de danske supermarkeder.

-Hvis priserne stiger herhjemme vil det typisk ramme de billigste produkter som discountmælk først.  Det skyldes, at det er her avancen er mindst og dermed her hvor mejerierne kan have mulighed for at afsætte til en højere pris på eksportmarkederne. Derfor begynder prisstigninger typisk med de billigere produkter, forklarer Martin Hestbech.

Ifølge ham, skal de danske forbrugere dog ikke regne med at priserne i køledisken stiger allerede i dag eller i næste uge.

-Hvis priserne stiger som følge af situationen på verdensmarkedet kan det tage måneder før det slår igennem i de danske supermarkeder. Derfor kan jeg heller ikke sige noget om, hvilken effekt de høje priser på verdensmarkedet vil have på de danske mælkepriser, siger Martin Hestbech.

Se Martin Hestbech fortælle om de stigende mælkepriser i DR Aftenshowet d. 15 februar.

Publiceringsdato: 16-02-2011





 


OVERSIGT OVER VFL.DK

Kontakt

Om Videncentret Afdelinger Medarbejdere Nyheder Presse Job English
Videncentrets arbejdsopgaver   Kvæg Fjerkræ Pressemeddelelser Ledige stillinger About the Knowledge Centre
Mission, vision og værdier DLBR Akademiet Direktion   Kontaktpersoner Søg uopfordret Organisation
Organisationsplan Direktionssekretariat Fjerkræ Heste Ekspertlisten Kontakt  Personale & HR DAAS International
Videncentrets historie DLBR Certification   Kvæg Billeder til download Om Personale & HR Selected  projects
Direktion Fjerkræ Heste Planteproduktion Logo til download Personalepolitik Staff with international experience
Bestyrelse     VSP Fakta om Videncentret   Subsidiaries
Billeder til download Heste Intern Økonomi Økologi Videncentret i medierne   Press
Logo til download Intern Økonomi LandboUngdom & 4H Økonomi & Virksomhedsledelse Press releases   How to find us
Årsberetning Kvæg Personale & HR       News
Firmaoplysninger Personale & HR Planteproduktion        
Støttet af afgiftsfonde Planteproduktion Forretningsudvikling        
Datterselskaber i udlandet Risikofonden VSP      
Kontakt Forretningsudvikling VFL IT       Arrangementer
  VFL IT Økologi        
  VFL- Finans & Formue APS Økonomi & Virksomhedsledelse       Projekter
  Videncenter for Svineproduktion (VSP)          
  Økologi          
  Økonomi & Virksomhedsledelse          
             

Videncentret for Landbrug

Agro Food Park 15

8200 Aarhus N

Tlf: 87 40 50 00

Fax: 87 40 50 10

Email: 

VirksomhedsoplysningerWebmasterVilkår