- Vi har set det kraftigste fald i kalvedødeligheden i ti år, og det ser ud til, at det er vedvarende. Det synes jeg sagtens, vi kan kalde en succes.
Sådan lyder det fra landskonsulent Peter Stamp Enemark, Dansk Kvæg, der leder kampagnen Levende Kalve.
Kalvedødeligheden toppede i starten af dette årtusinde med næsten ti procent for kalve med 1 -180 levedage. I 2008 var det tal faldet til 7,7 procent og den seneste opgørelse viser 6,8 procent - et tal, der dog stadig er noget usikkert.
- Der ligger meget få kalve til grund for det seneste tal. Til gengæld er det de kalve, der er født i januar, som traditionelt har svære betingelser, så det kan sagtens være, at det flotte resultat holder, forklarer Peter Stamp Enemark.

Succeshistorier viste vejen
De første succeshistorier fra besætninger med styrtdykkende kalvedødelighed havde alle et til fælles: Kalvepasningen var blevet sat i system. Og det er kommet til at præge kampagnen fremover.
- Det er ikke det samme, der trænger til at blive sat i system på alle bedrifter, nogle steder er det råmælkstildelingen, andre steder hygiejnen, men systematiseringen er gennemgående, fortæller Peter Stamp Enemark, som er positiv overrasket over de hurtige forbedringer.
- Det er utroligt, hvor hurtigt succesen har vist sig, når først kalvepasningen er sat i system, det er nærmest fra den ene måned til den anden, fortæller han imponeret.

Dødfødte i fokus
Dødfødte kalve er det næste store fokusområdet for at få bragt den samlede kalvedødelighed endnu længere ned. Udgangspunktet fra 2006 er 7,4 procent dødfødte, et tal der nu nede på 7,0 procent. Men det skal helt ned på 5,6 procent for at nå målet. Peter Stamp Enemark forklarer det beskedne fald med, at dødfødte kalve er et meget komplekst problem.
- Det omhandler også hele goldkoområdet, overgangen fra goldko til malkeko og især fra kvie til ko. Så det er et område, der skal sættes lige så meget i system, som kalvepasningen nu er blevet med stor succes.

Læs hele Dansk Kvæg Nyt som pdf her