Gartnerierne sparer på energien 

De store væksthusgartnerier har i løbet af få år reduceret energiforbruget med knap 20 procent. Det viser ny rapport fra GartneriRådgivningen og Dansk Gartneri.

De store danske gartnerier bliver stadig bedre til at spare på både elforbrug og energiforbrug til opvarmning.
Det viser en ny årsrapport for 2010 om energiforholdene i de 40 væksthusgartnerier, der er med i en fælles brancheaftale med Energistyrelsen og tilsammen udgør 45 procent af det samlede danske, opvarmede væksthusareal.

Rapporten, der er udarbejdet af GartneriRådgivningen og Dansk Gartneri, belyser i hvilken grad væksthusgartnerierne lever op til en energiaftale om at få bragt energiforbruget ned, som virksomhederne har indgået med Energistyrelsen.

Målet er nået før tid
Målsætning for energiaftalen, der løber fra 2009 til  2011, er en reduktion af det samlede energiforbrug ved udgangen af 2011 på fem procent set i forhold til en tidligere energiaftale, der løb fra 2006 til 2008.
Den målsætning er for længst opfyldt, da det samlede energiforbrug, som er opvarmning og strøm til vækstlys, allerede ved udgangen af 2010 er reduceret med 19,3 procent. 

Hvordan gartnerierne har formået at sænke energiforbruget så meget er ikke målt i rapporten, men Jan Kromann, teknisk konsulent i GartneriRådgivningen, der er en del af Videncentret for Landbrug, vurderer, at der er flere årsager.

- Der har været en stor udvikling inden for isolationsmateriale og klimastyring og en efterhånden mere udbredt dynamisk klimastyring. Desuden betyder strukturændringer, at flere planter bliver dyrket ved en lavere temperatur, hvilket betyder mindre opvarmning, siger han.

Læs hele årsrapporten for 2010 på Dansk Gartneris hjemmeside.

Publiceringsdato: 28-03-2011





 


OVERSIGT OVER VFL.DK

Kontakt

Om Videncentret Afdelinger Medarbejdere Nyheder Presse Job English
Videncentrets arbejdsopgaver   Kvæg Fjerkræ Pressemeddelelser Ledige stillinger About the Knowledge Centre
Mission, vision og værdier DLBR Akademiet Direktion   Kontaktpersoner Søg uopfordret Organisation
Organisationsplan Direktionssekretariat Fjerkræ Heste Ekspertlisten Kontakt  Personale & HR DAAS International
Videncentrets historie DLBR Certification   Kvæg Billeder til download Om Personale & HR Selected  projects
Direktion Fjerkræ Heste Planteproduktion Logo til download Personalepolitik Staff with international experience
Bestyrelse     VSP Fakta om Videncentret   Subsidiaries
Billeder til download Heste Intern Økonomi Økologi Videncentret i medierne   Press
Logo til download Intern Økonomi LandboUngdom & 4H Økonomi & Virksomhedsledelse Press releases   How to find us
Årsberetning Kvæg Personale & HR       News
Firmaoplysninger Personale & HR Planteproduktion        
Støttet af afgiftsfonde Planteproduktion Forretningsudvikling        
Datterselskaber i udlandet Risikofonden VSP      
Kontakt Forretningsudvikling VFL IT       Arrangementer
  VFL IT Økologi        
  VFL- Finans & Formue APS Økonomi & Virksomhedsledelse       Projekter
  Videncenter for Svineproduktion (VSP)          
  Økologi          
  Økonomi & Virksomhedsledelse          
             

Videncentret for Landbrug

Agro Food Park 15

8200 Aarhus N

Tlf: 87 40 50 00

Fax: 87 40 50 10

Email: 

VirksomhedsoplysningerWebmasterVilkår