Den 14. juli besøger en delegation fra Estland med den estiske landbrugsminister i spidsen Landscentret.
Den estiske landbrugsrådgivning er i et forsøg på privatisering blevet splittet op i mindre firmaer med ganske få rådgivere. De estiske landmænd er trætte af det system, og ønsker grundlæggende forandringer. Derfor kommer den estiske landbrugsminister for at studere den danske rådgivningsmodel og hente inspiration.
- Det er en stor cadeau til Dansk Landbrugsrådgivning, at de er interesserede i den danske model, når de skal omlægge deres rådgivningssystem, siger Torben Huus-Bruun, afdelingschef for International, Landscentret.
Besøget vil blandt andet inkludere en introduktion til den danske model for landsbrugsrådgivning og et besøg ved rådgivningscentret LRØ i Horsens.
- Når det gælder omlægning af den estiske landbrugsrådgivning mener vi at Dansk Landbrugsrådgivning har meget at byde på og vi håber, at det kan udvikle sig til et samarbejde om at etablere et nyt rådgivningssystem i Estland, afslutter Torben Huus-Bruun.