Tidligere var dyrskuerne et helt centralt led i avlsarbejdet. I dag handler det mest om glæden ved at præsentere flotte dyr.

Forår og sommer er dyrskuetid. Og selv om tivoli, maskinudstillinger, kræmmermarked og popmusik er blevet væsentlige elementer, så er det stadig dyrene, der er rygraden i et klassisk dansk dyrskue.

Specielt kvæget er i fokus. Omhyggeligt rengjorte og velpolerede dyr præsenteres og vurderes af eksperter, og de bedst bedømte præmieres med rosetter og sølvtøj til ejeren.

Men hvorfor udstiller man sine dyr og er der nyttig viden at hente for andre kvægholdere ved at gå på dyrskue?

- For udstillerne handler det i høj grad om glæden og stoltheden ved at vise sine bedste dyr frem. Dyrskuet er en festdag, hvor man præsenterer resultatet af sit arbejde og møder ligesindede. Og selvfølgelig er der også et konkurrenceelement i det. Hvem vil ikke gerne have de flotteste dyr, siger Anders Fogh, der er teamleder i Videncentret for Landbrug, Kvæg.

Dyrskuerne er blevet overhalet
Tidligere var dyrskuerne en vigtig del af avlsarbejdet. I dag foregår arbejdet med at videreføre de bedste gener inden for de forskellige racer imidlertid på andre måder.

- Dyrskuerne er avlsmæssigt blevet overhalet. Vi baserer i dag avlsarbejdet på en lang række produktionsdata om de enkelte dyr, som landmanden og hans rådgivere indsamler, og som samles i Kvægdatabasen, der rummer oplysninger om alt dansk kvæg. En dyrskuevurdering går kun på eksteriøret, altså det visuelle indtryk af dyrets karakteristika i forhold til racens idealer, og der er altså også andre parametre, der er vigtige i avlen.

- For udstillere, der sælger dyr til avl, primært inden for kødkvæg, er dyrskuerne dog fortsat vigtige i forhold til at promovere forretningen. Det er et kvalitetsstempel, at ens dyr har haft succes og taget præmier. Man får mere opmærksomhed og måske mulighed for at få en bedre pris, siger Anders Fogh.

Se oversigt over alle årets dyrskuer.