Dyrene spiser godt og bliver tungere 

Pelsdyr nyhedsbrev 18. september 2009 om øget vægt, foder, gødning og rør- og fældesortering

Dyrenes længdevækst er nu afsluttet, og de er godt i gang med at smide sommerpelsen, således at der er plads til den noget tykkere vinterpels.

Foderoptagelse og vækst
Indtil nu har dyrene på de fleste farme haft en endog meget god ædelyst. Dette har givet en stor foderregning, men heldigvis ser det på vejetallene ud til, at dyrene har kvitteret for den øgede foderoptagelse ved at blive tungere.  Desværre har vi også gennem juli og august måned set en lidt højere dødsfaldsrate i år end vi så sidste år.

At længdevæksten er afsluttet betyder, at vægtøgningen fra nu af og til pelsning er et udtryk for fedtaflejring. For at opnå den størst mulige skindlængde skal dyrene være fede ved pelsning, hvorfor dyrene skal have en positiv vægtudvikling hele tiden indtil pelsning.

At fodre mink fra nu og til pelsning er ikke nemt, da der skal fodres lidt restriktivt, for at de ikke får så meget foder, at de får madlede (fodres i stå), og samtidig skal der tildeles så meget foder, at dyrene holder sig rolige, og ikke begynder at slås. Indtil nu er der ikke mange meldinger om, at dyrene slås, men de skal nok komme.

Management herunder vejning
Gødningen fra dyrene kan i efterårsmånederne godt være noget klistret, og dette kombineret med at dyrene fælder, kan give anledning til, at der ophobes gødning i burene. Nogle mink har desværre den dårlige vane, at de absolut skal rulle sig i disse gødningsstakke. Det er derfor vigtigt, at være opmærksom på at holde burene fri for disse gødningsstakke. Ligeledes skal redekasserne kigges efter, og beskidte redekasser renses. Dyrene skal have adgang til rigeligt med strøelse, som de kan arbejde med. Når dyrene trækker strøelse ned igennem redekassen er det med til at holde et godt miljø i redekassen. Ligger minken i en redekasse, hvor miljøet ikke er i orden, vil det med sikkerhed være at se på pelsen i november.

Som sommeren og den første del af efteråret er forløbet, har vi lagt grunden til en god produktion i 2009. Vi må ikke slippe nu, men derimod gøre en ekstra indsats for at få arbejdet gjort færdigt. Det indebærer en meget omhyggelig pasning af dyrene, og en optimal pelsning når den tid kommer.

Det kan i øvrigt nævnes at flere avlere har fulgt opfordringen og vejer minkhvalpe her i september.

Rør- og fældesortering
Nu nærmer sorteringstiden sig og det har givet flere spørgsmål om såvel rør- som fældesortering, hvordan man gør og så videre. Hvis du klikker på linket herunder, kan du se de billeder og informationer vi sammen med Kopenhagen fur har lagt på Kopenhagen furs hjemmeside:

http://www.kopenhagenfur.dk/avler/farm/livdyrsortering/tips+og+tricks

http://www.kopenhagenfur.dk/avler/farm/livdyrsortering/kom+godt+i+gang eller

http://www.kopenhagenfur.dk/avler/farm/livdyrsortering/kom+godt+i+gang

Du kan også nå billeder og tekst via www.kopenhagenfur.dk – gå til avlersiden – farm – livdyrsortering – Kom godt i gang eller Tips og ideer, hvor der klikkes på teksten f.eks.
rørsortering med det hele – de luxe






 


OVERSIGT OVER VFL.DK

Kontakt

Om Videncentret Afdelinger Medarbejdere Nyheder Presse Job English
Videncentrets arbejdsopgaver   Kvæg Fjerkræ Pressemeddelelser Ledige stillinger About the Knowledge Centre
Mission, vision og værdier DLBR Akademiet Direktion   Kontaktpersoner Søg uopfordret Organisation
Organisationsplan Direktionssekretariat Fjerkræ Heste Ekspertlisten Kontakt  Personale & HR DAAS International
Videncentrets historie DLBR Certification   Kvæg Billeder til download Om Personale & HR Selected  projects
Direktion Fjerkræ Heste Planteproduktion Logo til download Personalepolitik Staff with international experience
Bestyrelse     VSP Fakta om Videncentret   Subsidiaries
Billeder til download Heste Intern Økonomi Økologi Videncentret i medierne   Press
Logo til download Intern Økonomi LandboUngdom & 4H Økonomi & Virksomhedsledelse Press releases   How to find us
Årsberetning Kvæg Personale & HR       News
Firmaoplysninger Personale & HR Planteproduktion        
Støttet af afgiftsfonde Planteproduktion Salg & Forretningsudvikling        
Datterselskaber i udlandet Risikofonden VSP      
Kontakt Salg & Forretningsudvikling VFL IT       Arrangementer
  VFL IT Økologi        
  VFL- Finans & Formue APS Økonomi & Virksomhedsledelse       Projekter
  Videncenter for Svineproduktion (VSP)          
  Økologi          
  Økonomi & Virksomhedsledelse          
             
}

Videncentret for Landbrug

Agro Food Park 15

8200 Aarhus N

Tlf: 87 40 50 00

Fax: 87 40 50 10

Email: 

VirksomhedsoplysningerWebmasterVilkår