Landmændenes forbrug af pesticider trækker igen store overskrifter med rod i gamle paroler. Hvordan får vi de nyeste forskningsresultater bragt ind i debatten, så den bliver seriøs og up to date?
Igen i år oplever vi, hvordan opgørelsen af pesticidforbruget i det forgangne år giver anledning til store overskrifter i medierne og bandbuller mod det konventionelle landbrug.
Temaet er det samme, som det altid har været. De store vandværkers forening, DANVA, påstår, at man ikke kan finde nye drikkevandsboringer på grund af pesticidforurening, og visse miljøforskere påstår, at det er meget alvorligt for den vilde flora og fauna, at pesticidforbruget er steget i forhold til året før.
Påstandene kommer frem på trods af, at man gennem de seneste års forskning har fundet ud af, at den stramme godkendelsesprocedure for pesticider i Danmark skaber den tilstrækkelige sikkerhed for drikkevandsforsyningen.
Udsagnene om, at en stigning i behandlingshyppigheden skulle være et alvorligt problem for den vilde flora og fauna kan virke lidt overdrevne, idet det er slået fast, at behandlingshyppigheden er en relativt dårlig indikator for natur- og miljøpåvirkningen af pesticidanvendelsen.
I virkeligheden skyldes diskussionen nok helt forskellige holdninger til, hvorvidt der skal være plads til et effektivt landbrug eller ej. Landbrug er ikke natur. Landbrugslandskabet er et kulturlandskab, hvor landmanden konstant arbejder for, at det er afgrøderne, der skal klare sig bedst og ikke ukrudt, sygdomme og skadedyr. Det er også det mål, den økologiske landmand forfølger, men med andre metoder end anvendelse af pesticider.
Kritikken af landbruget ophører derfor nok først den dag, der bliver en generel accept af, at det er nødvendigt at dyrke den gode landbrugsjord for at føde verdens befolkning og at gøre det på en sådan måde, at der kommer et acceptabelt udbytte ud af det. Det betyder ikke, at alt andet liv i marken end afgrøden skal væk. Men det betyder, at man beskytter planterne mod tabvoldende ukrudt og skadevoldere, så der opnås den størst mulige ressourceudnyttelse på det pågældende areal.
Forfatter: Carl Åge Pedersen. Direktør, Planteproduktion
Publiceringsdato: 11-09-2009