Landscentret, Dansk Kvæg – Aktivitetsplan 2010

Aktivitetsplanen for 2010 tager udgangspunkt i henholdsvis Landscentrets strategi 2013 og Dansk Kvægs strategi 2013.

Fokusområder og mål
I 2010 har vi med udgangspunkt i Dansk Kvægs strategi 2013 særlig fokus på:

1. Økonomisk robust mælkeproduktion
2. Effektiv kødproduktion
3. Konkurrencedygtige produktionssystemer
4. Sunde og sikre fødevarer
5. Professionel virksomhedsledelse på kvægbedrifter
6. Effektiv service til fremtidens kvægbruger
7. Effektivt veterinært beredskab
8. De mest kompetente
9. Kommunikation og synlighed

1. Økonomisk robust mælkeproduktion

A. Foder
Forringet bytteforhold og stigende krav fra samfundet om en bæredygtig kvægproduktion sætter hårdt pres på kvægbruget for at øge effektiviteten, samtidig med, at miljøpåvirkningen reduceres. Et af de vigtigste forhold i denne sammenhæng er foderproduktion og fodring.
Derfor iværksættes demonstrations- og udviklingsaktiviteter under temaet ”Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion”.

Formålet er at demonstrere, hvordan foderkæden optimeres for at forbedre udnyttelse af næringsstoffer og forbedre landmandens økonomi. Formålet er også at udvikle metoder, som kan reducere malkekøernes udskillelse af metan.

Nytteværdi

• Forbedret rådgivningsforløb omkring ressourceoptimering i foderkæden
• Større selvforsyningsgrad med foder på kvægbedriften
• Højere udnyttelse af næringsstoffer pr. produceret enhed og dermed forbedret økonomi samt tilknyttede styringsredskaber

Aktiviteterne er opdelt i 11 arbejdspakker:

1. Effektfuld rådgivning, der sikrer ressourceoptimering i foderkæden
2. Højere andel af hjemmeavlet foder i mælkeproduktionen
3. Bedre foderplanlægning og fodringsmanagement
4. Bedre fodringsstrategier i AMS-besætninger
5. Demonstration og formidling af optimal kvieproduktion, herunder udskiftningsstrategier
6. Demonstrationsaktiviteter vedrørende grovfoderkvalitet
7. Udvikling af NIR-kalibrering til et mobilt NIR-apparat (AgriNIR) til on farm analyser af grovfoder og fuldfoderblandinger
8. Besætningsspecifik optimering af malkekøernes næringsstofforsyning
9. Nye fodringsstrategier i AMS-besætninger
10. Udvikling af modeller til overvågning af nykælverperioden. Test at to monitorer fokuseret på udnyttelse af informationerne fra første ydelseskontrol efter kælvning
11. Metoder til fodring med nye typer fedt til malkekøer.

B. Genomisk selektion
Genomisk selektion er en ny teknik, som gør det muligt med stor sikkerhed at fastsætte et dyrs avlsmæssige niveau for alle egenskaber i avlsarbejdet. Ud fra sammenhængen mellem 50.000 markører på kromosomerne og avlsværdital på afprøvede tyre, kan avlsværdital beregnes hos alle dyr med avlsmæssig interesse. Udgangspunktet er en DNA-prøve på det enkelte dyr, og teknikken kan derfor bruges til udvælgelse af avlsdyr uanset køn og alder. Den nye teknik giver kvægavlen helt nye muligheder.

2010 er andet projektår i et 5-årigt projekt. Projektet gennemføres i et samarbejde mellem Århus Universitet, Viking Genetics og Nordisk Avlsværdivurdering (Faba Breeding, Svensk Mjølk og Dansk Kvæg). I løbet af 2010 vil vi erstatte de uofficielle avlsværdital baseret på genomisk information med officielle avlsværdital, hvor information fra genomiske informationer og registreringer sammenvejes. 

Nytteværdi
Anvendelse af genomisk information i avlsarbejdet vil kunne øge den avlsmæssige udvikling med 50-100 procent og dermed bidrage til en væsentlig produktivitetsstigning.

C. Fælles nordiske avlsværdital
Målet er at frembringe de bedst mulige redskaber til gennemførelse af det praktiske avlsarbej-de hos landmænd og kvægavlsforeninger. Udviklingen består af fælles nordiske avlsværdital for holdbarhed, klovsundhed samt forbedring af nordisk avlsværdivurdering for yversundhed, ydelse, malketid, frugtbarhed og funktionelt eksteriør.

Nytteværdi
Grundlaget for at frembringe produktionsøkonomiske køer med gode funktionelle egenskaber. Endvidere er præcise avlsværdital en forudsætning for at kunne udnytte genomisk information.

D. Nye registreringsteknikker til gavn for avlsarbejdet
Vi vil opsamle og anvende data fra malkerobotter på kvægdatabasen for egenskaber som ledningsevne, vægt, bevægelsesdata, malketid, temperatur, osv. Dataene vil blive anvendt i projekt om avlsmæssig forbedring af vigtige ”robotegenskaber”, samt i projektet reproduktions- styringsredskaber i 2010.

Nytteværdi
Grundlag for at frembringe produktionsøkonomiske køer med gode funktionelle egenskaber tilpasset malkerobotter, samt effektiv udnyttelse af registreringer fortaget elektronisk i robotter.

E. Reproduktion og krydsningsavl
Der ligger væsentlige muligheder for at forbedre reproduktions- og avlsarbejdet ved at an-vende eksisterende viden og kombinere information fra Heatime og kønssorteret sæd.

Mål
At forbedre reproduktionsarbejdet og udnytte mulighederne for at anvende krydsningsavl.

Nytteværdi
Forbedrede biologiske og økonomiske resultater gennem effektiv avls- og reproduktions-styring. Ved brug af redskaberne er det muligt at forbedre resultaterne på bedriftsniveau med 10 procent.

Aktiviteter

1. Implementere ”Rådgivningskoncept til Repromanagement” blandt mælkeproducenter og rådgivere. En elektronisk version af konceptet bliver tilgængelig for mælkeproducenter, vi afholder workshops med den nyetablerede specialistgruppe reproduktion, udarbejder faglige artikler til fagblade og holder faglige indlæg på landmandsmøder.
2. Opsamling af data. Fra projektstart opsamles Heatime data, som anvendes til at finde det optimale insemineringstidspunkt i forhold til alarmtidspunktet. Resultatet af ud-viklingsprojektet bruges til at kombinere systematiske krydsningsprogrammer og anvendelsen af kønssorteret sæd.
3. Demonstration af strategier for kombination af systematiske krydsningssystemer, Heatime og anvendelse af kønssorteret sæd
4. Demonstration af det optimale insemineringstidspunkt i forhold til Heatime alarm.
   Projektet udføres i samarbejde mellem Viking Danmark og Dansk Kvæg.

F. Forbedret yversundhed
I 2010 sætter vi i projektet ”moderniseret mastitisovervågning” fokus på yversundheden med målsætningen om at reducere celletallet til et geometrisk gennemsnit på mindre end 230.000. En optimering af mastitisbehandlingen vil kunne reducere behandlings- og genbehandlings-frekvensen med henholdsvis 5 og 10 procent. Gennem en ny metode - PCR (Polymerase Chain Reaction) - til at identificere bakterier, vil vi via tankmælksovervågning kunne beskrive besætningers yversundhedsstatus. I samarbejde med RYK vil metoden blive introduceret til bestemmelse af bakterier og resistensforhold i relation til goldning.

G. Færre fodringsbetingede lidelser
I 2010 starter vi demonstrationsprojektet ”sundhed og velfærd” som blandt andet i et større samarbejde med kvægbrugskonsulenter sætter mere fokus på de fodringsbetingede sygdomme som klov-/lemmelidelser, kælvningsfeber, ketose og børbetændelse.

H. Ned med ko- og kalvedødeligheden
I 2010 arbejder vi videre med at reducere ko- og kalvedødeligheden i projekterne Levende kalv og Vinderkøer. Vi sætter fokus på pasning, fodring og opstaldning af kælvekvier og goldkøer med henblik på at nedbringe andelen af dødfødte kalve og døde køer.

På dyrevelfærdsområdet vil der blive ydet en ekstraordinær indsats på at arbejde internationalt for at sikre indflydelse i forhold til kommende EU-regler.

2. Effektiv kødproduktion

I 2010 har vi følgende aktiviteter relateret til oksekødsproduktionen:

1. Undersøgelse af fodring med store mængder majs til slagtekalve for at billiggøre fodringen

2. Undersøgelse af sundhed og produktion hos tidligt flyttede kalve

3. Afprøvning i praksis af virkning af behandlet stivelseskilder til slagtekalve (slow food) for at optimere vomfunktionen og dermed produktionsresultaterne

4. Intensivt rådgivningsforløb via DLBR-slagtekalve

5. Demonstration af benchmarking i kødkvægsbesætninger

6. Udvikling af ”intelligent kalveskjul” anvendt ved afgræsning for at optimere kødkvægs-kalvenes tilvækst.

3. Konkurrencedygtige produktionssystemer

Forudsætningen for en konkurrencedygtig kvægproduktion er konkurrencedygtige produktions-systemer, idet en stor andel af omkostningerne ved at producere mælk er faste omkostninger relateret til produktionsanlægget.

Målsætninger i forhold til eksisterende anlæg

1. Lov om hold af malkekvæg
   Implementere Lov om hold af malkekvæg samt gennemføre systematisk opsamling af konsekvenserne af Lov om hold af malkekvæg
2. Optimering af eksisterende anlæg
   Tilbyde kvægbrugere rådgivning i at optimere deres nuværende produktionsanlæg og beregne hvor meget det vil gavne bedriftens økonomiske bundlinje
3. FarmTest
   Give kvægbrugere det bedste grundlag at træffe beslutninger om re- eller nyinveste-ringer i teknisk udstyr eller nye produktionsmetoder (FarmTest)

Aktiviteterne i forhold til A og B vil være:

• Information (artikler, indlæg, temaside, telefonrådgivning osv.)
• Direkte rådgivning i regi af DLBR Kvægstalde i
• Betydningen af Lov om hold af malkekvæg for den enkelte bedrift
• Hvordan den enkelte bedrift med fordel kan optimere sit nuværende produktionsanlæg
• Central opsamling og bearbejdning af data fra de enkelte bedrifter om Lov om hold af malkekvægs konsekvenser for kvægbruget.

Indsatsen omkring C følger den kendte praksis omkring FarmTest.

Målsætninger i forhold til nye produktionsanlæg

• Danske anbefalinger
  Opdatere Danske Anbefalinger til Stalde til Kvæg med den nyeste viden samt bestemmelserne i Lov om hold af malkekvæg
• Produktionsanlæg til lavere priser
  Udvikle og formidle erfaringer og viden om, hvordan der kan bygges billigere stalde uden at gå på kompromis med krav til dyrevelfærd og miljø
• Udvikle konkrete løsninger i forhold til følgende problemstillinger:
  • Design og udformning af gulve, der både opfylder miljø og dyrevelfærdskrav
  • Funktion og indretning af kælvningsafsnit og tender love and care (TLC) afsnit
  • Funktion og indretning af sengebåsen

Danske Anbefalinger opdateres i samarbejde med rådgivere i DLBR Kvægstalde.

Aktiviteterne i relation til produktionsanlæg baseres på omsamling af viden og erfaringer fra ind- og udland og omsættes eventuelt til typestalde til kvæg.

Udviklingen af konkrete løsninger på de nævnte problemstillinger vil være baseret på viden og erfaringer fra ind- og udland. På baggrund heraf vil der blive udviklet prototypeløsninger som afprøves på praktiske kvægbrug. Aktiviteten gennemføres i et tæt samarbejde med firmaer på området og DLBR Kvægstalde.

4. Sunde og sikre fødevarer

Foder og fødevaresikkerhed
Fodring med sunde og sikre fodermidler er en vigtig forudsætning for at producere mælk og kød af en høj kvalitet. Foderstoflovgivningen åbner i løbet af 2010 mulighed for at sælge ”lukkede” foderblandinger, hvilket betyder, at det ikke længere er lovpligtigt for foderstof-firmaerne at oplyse blandingernes procentvise råvaresammensætning. Det betyder, at der er blevet større usikkerhed om foderblandingernes kvalitet og værdi, hvilket øger behovet for at kontrollere blandingernes indhold og råvaresammensætning.

Målet for vores aktiviteter er at sikre høj kvalitet af råvarer og mælk og kød. Dette gør vi gennem rådgivning, stikprøvekontrol, undersøgelse af foderets hygiejniske kvalitet og demonstration af sammenhængen mellem foderkvalitet og den teknologiske og ernæringsmæssige kvalitet af kød og mælk.

Aktiviteter

• Der udtages stikprøver af kvægfoderblandinger på tilfældigt udvalgte kvægbedrifter med mælke- og/eller slagtekalveproduktion.

• Vi tester og demonstrerer, om det er muligt at anvende mere fedt uden at få en negativ effekt på mælkens fedtsyresammensætning.  

• Vi tester foderets hygiejniske og mikrobiologiske kvalitet under forskellige opbevarings-forhold, som for eksempel lukkede silosystemer (Fodercentraler) og traditionelle systemer med åbne plansiloer, på udvalgte kvægbedrifter.

• Vi vil rådgive kvægbrugere, rådgivere, mejerier og slagterier om betydningen af foderets kvalitet og sammensætning for kvaliteten af mælk og kød.

• Fødevaresikkerhed med fokus på lægemidler og zoonoser relateres til Veterinærforliget og mejeriernes strategi Råvarekvalitet 2014, således at kontrollen effektiviseres og billiggøres.

• Råvarekvalitet med fokus på antibiotikarester, kimtal og kvalitetsparametre i øvrigt relateres til mejeriernes strategi Råvarekvalitet 2014. Rådgivning om sikker malkning og smittebeskyttelse skal sikre reduceret forekomst af antibiotikarester og sygdoms-fremkaldende bakterier (zoonoser) i henholdsvis mælk og kød.

• Antallet af antibiotikafund i mælk skal reduceres fra det nuværende niveau 0,12 % til 0,04 % i 2014. Udviklingen med stigende kimtal specielt i AMS-besætninger skal vendes gennem målrettet rådgivning i disse besætninger. Fokus vil være på teknik-delen og kommunikation.

5. Professionel virksomhedsledelse

Der er kæmpestor variation i kvægbedrifternes opnåede økonomiske resultater. En variation, som i helt overvejende grad skyldes forskelle i den måde bedrifterne drives på og i mindre grad forskelle i dyrenes biologi, bygningernes udformning og det anvendte tekniske udstyr.

I takt med, at kvægbedrifterne er blevet større er den ledelsesmæssige kapacitet på bedrifterne blevet den afgørende faktor for økonomisk succes på bedrifterne.

Formålet med aktiviteterne på området er at understøtte og styrke kvægbrugeren i at lede bedriften.

Målsætningerne er:

• Turn around på kvægbrug
  Tilbyde kvægbrugere med eksistenstruede bedrifter rådgivning i at vende udviklingen på bedriften og dermed skabe grundlag for en økonomisk bæredygtig udvikling på bedriften
• Aktivitetsbaseret omkostningsstyring
  Udvikle aktivitetsbaseret omkostningsstyring til kvægbrug og demonstrere værdien af at anvende dette på udvalgte kvægbedrifter
• Helhedsorienteret risikostyring
  Tilbyde kvægbrugere rådgivning i at takle bedriftens risikoeksponering og inkludere risiko i beslutninger omkring bedriftens drift og strategiske udvikling
• Arbejdsplanlægning og organisering
  Tilbyde kvægbrugere et ledelsesværktøj/-system som sikrer, at bedriftens arbejdsmæssige ressourcer udnyttes bedst muligt, samt tilbyde rådgivning i at implementere systemet på den enkelte bedrift
• Dairy Management System
  Tilbyder kvægbrugere og deres rådgivere et ledelsesværktøj til målsætning, planlægning, styring og opfølgning på produktionsmæssige og økonomiske resultater på kvægbedrifter.

Aktiviteterne i forhold til ovenstående målsætninger er følgende:

• Turn around på kvægbrug
  • Samarbejdsaftale med lokale centre som vil deltage i projektet og gennemføre turn around på udvalgte bedrifter
  • Udarbejde plan for, hvordan projektet sættes i drift på centret og dermed bliver en rådgivningsydelse, som centret tilbyder
    
• Aktivitetsbaseret omkostningsstyring (ABC)
  • Fastlægge de økonomisk vigtigste processer på en kvægbedrift sammen med de udvalgte kvægbrugere og disses kvæg-, økonomi- og grovfoderrådgivere
  • Klarlægge hvordan den nuværende kontering eventuelt skal ændres for at kunne udarbejde ABC, og klarlægge hvilke yderligere registreringer, der er nødvendige for at lave meningsfulde ABC opgørelser
    
• Helhedsorienteret risikostyring
  Udvikle metoder, værktøjer og kompetencer hos kvægbrugere og rådgivere i forhold til nedenstående
  • Kortlægge bedriftens risikoeksponering
  • Skabe klarhed om mulige strategier til at optimere/reducere risikoeksponeringen på en bedrift
  • Indarbejde risiko i beslutninger omkring bedriftens løbende drift og strategiske udvikling
  Samt gennem artikler, indlæg m.m. at informere om trends og tendenser i kvægbedriftens omverden og disses betydning for den enkelte kvægbruger, således at beslutninger omkring bedriftens udvikling i højere grad end nu inkluderer trends og tendenser i bedrifternes omverden (eksempelvis: EU’s landbrugspolitik, miljø (grøn vækst), økonomi (rente) osv.). Indsatsen gennemføres med udvalgte rådgivere fra udvalgte centre i DLBR.
  
• Arbejdsplanlægning og organisering
  • Markedsføring af udviklede SOP’s og fortsat kompetenceudvikling af rådgivere
  • Udvikle nye SOP’s som der viser sig behov for og tilpasning af eksisterende
  • Udvikle værktøjer til arbejdsplanlægning og organisering
  Indsatsen gennemføres i samarbejde med udvalgte kvægrådgivere i DLBR
  
• IT til målsætning, planlægning, styring og opfølgning på bedriftens produktion og økonomi. Systemet skal
• Håndtere at nogle bedrifter består af flere ejendomme
• Være baseret på central opsamling af foderdata
• Levere et produktionsbudget, som fungerer som input til bedriftens samlede budget
• Sikre en budgetopfølgning både på resultat og likviditet i tæt samklang med Ø90
• Give mulighed for benchmarking mellem bedrifter
• Give mulighed for at kvægbrugeren løbende (dagsbasis, ugebasis osv.) kan følge op på kritiske målepunkter omkring produktion og økonomi.

6. Effektiv service til fremtidens kvægbruger

A. Udviklingen af Dairy Management System, DMS
I 2010 arbejder vi med udviklingen af DMS i et tæt tværfagligt samarbejde med Landscentret, Økonomi og Planteavl. Et af elementerne i DMS er modulet ’Stamdata’, som giver kvægbrugeren mulighed for selv at koble sine besætninger sammen i bedriftsenheder og f.eks. udarbejde en prognose for alle besætninger i bedriften, på tværs af besætninger og CHR-nr.

B. Mærkningsbekendtgørelsen
Samtidig med udviklingen af DMS forventer vi en ny Mærkningsbekendtgørelse. Vi har i den sammenhæng flere tiltag, som vil give forbedringer og flere muligheder i forhold til det nuværende system:

1. Den modsatte registrering
   Det er aftalt med Fødevarestyrelsen, at ved indberetning af indgang til eller afgang fra en besætning, må der systemmæssigt dannes ’den modsatte’ registrering. ’Den modsatte registrering’ er en afgang til en indgang og omvendt. Vi arbejder på, at den ene registrering foregår automatisk, når dyr flyttes mellem besætninger med samme ejer.

2. Omlægning af beregning af ydelse
   Ydelseskontrollen beregnes p.t. på den besætning, hvor dyrene er registreret. Da dyrene fremover skal være registreret på det CHR-nummer, hvor de befinder sig, betyder det, at beregning af ydelse skal omlægges.  

3. Omlægning af udskrifter
   Vi udvikler mulighed for at koble dyr fra samme bedriftsenhed (dvs. flere besætninger) sammen på samme udskrift, f.eks. Nøgletal og Mælkeproduktionsopgørelsen. Udskrifterne vil blive omlagt over længere tid, og vi vil udvikle muligheden først på de udskrifter, der anvendes mest, og for hver enkelt udskrift skal det vurderes, om det er fagligt korrekt, at beregne resultater på tværs af besætninger.

4. Øremærker
   Mærkningsbekendtgørelsen giver mulighed for, at kvægbrugeren fremover kan tage øre-mærker med fra et CHR-nr. til et andet CHR-nr., hvor han også er besætningsejer. Sådan er det også i dag mellem besætninger med samdrift, men systemmæssigt har det i dag ikke konsekvenser, da dyrene er registreret på samme besætning. Muligheden medfører ændringer i Øremærkesystemet, og nogle IT-mæssige ændringer på vores udskrifter.

C. Etablering af et Datawarehouse
I 2010 vil vi etablere et Datawarehouse (DWH). Et DWH vil løse en række IT-mæssige udfordringer, f.eks. de meget store datamængder vi modtager fra procesudstyr (f.eks. ved malkning), let anvendelse af alarmer og ”5-sekunders-overblik”, som et af grundelementerne i DMS sy-stemet.

D. Omlægning af WebDyr
Programmet WebDyr anvendes typisk af fritidslandmænd, dvs. fortrinsvis landmænd med få dyr. I 2010 omlægges WebDyr i forbindelse med øget fokus på at effektivisere servicen. I sam-arbejde med Fødevarestyrelsen bliver anvendelsen af WebDyr gratis, og vi forventer at endnu flere mindre landbrug vil gøre brug af selv at foretage indberetninger. WebDyr bliver udvidet med mulighed for at se og printe Hændelsesliste og Fejlliste, og derved spares papirudsendelsen af disse udskrifter.

7. Effektivt veterinært beredskab

Det veterinære beredskab herunder smittebeskyttelse skal sikre mod introduktion af smitte over den danske grænse og mellem besætningerne. Vi vil i 2010 arbejde på at forbedre vores overvågningsprogrammer for de smitsomme sygdomme.

Andelen af Salmonella Dublin niveau 2- og 3-besætninger skal reduceres for malkekvægs-besætninger, store slagtekalvebesætninger og små slagtekalvebesætninger fra henholdsvis 8 %, 16 % og 8 % til henholdsvis 4 %, 9 % og 4 %.

I 2010 arbejder vi på en større fokus på paratuberkulosesaneringerne, således at andelen af besætninger, der har iværksat en effektiv saneringsplan, øges.

8. De mest kompetente

Forudsætningen for udvikling og innovation er kompetente medarbejdere. Fremtidens rådgiv-ning skal udvikles gennem brugerdrevet innovation, hvor de bedste kvægbrugere, rådgivere og forskere inden for feltet indgår i udviklings- og demonstrationsprojekter. Vi sætter det stærk-este team, fra landscentret og hele DLBR, til alle opgaver og udviklingsprojekter. I 2010 vil vi inddrage kvæg-, plante-, økonomirådgivere, dyrlæger i udviklings- og demonstrationsprojekter for 10 mio. kr., og vi vil inddrage Udviklingsgrupper Kvæg´s prioriteringer i udviklings- og de-monstrationsprojekter. I 2010 vil vi sikre at udvikling målrettes frontløberne i kvægbruget, og at det bliver omsat til rådgivningsprodukter, der kan tilpasses den enkelte landmand.

9. Kommunikation og synlighed

Kommunikationen skal medvirke til at profilere dansk kvægbrug i forhold til omverdenen og skal sikre kendskab til og forståelse for kvægbrugets betydning.

Kommunikationen skal give brugerne uhindret adgang til information om Dansk Kvægs aktiviteter, faglige viden og vores serviceydelser

Sådan vil vi kommunikere i 2010:

• Med åbenhed
• Via dialog
• Med troværdighed
• Til tiden
• Så det kan ses

Aktiviteter:

• Opstille klare politiske og faglige mål, som bruges aktivt i synliggørelsen af vores holdninger. Vi vil også kommunikere i svære situationer, som måske ikke umiddelbart er til vores fordel
• Kommunikationsplaner. Vi vil ved enhver ny opgave, service, eller ethvert nyt projekt tænke på, hvem der skal informeres og hvorfor, om hvad, hvornår og hvordan
• Historier i pressen.  Vi skal i 2010 benytte enhver lejlighed til at synliggøre dansk kvægbrug ved aktivt at plante historier i pressen
• Kommunikationen af faglig viden gennem www.landbrugsinfo.dk og www.landmand.dk understøtter og letter brugernes og samarbejdspartneres adgang til den faglige viden fra Dansk Kvæg
• Brug af video og billeder. Vi vil i 2010 producere videoer, der understøtter den faglige viden, og vi vil i højere grad sætte illustrerende billeder ind i faglige tekster
• Kommunikation til kvægbrugere via Dansk Kvæg Nyt, kongres og regionsmøder. Vi ønsker i 2010 at fastholde niveauet for kommunikation til kvægbrugerne via de omtalte medier.