Den 15. november kan senior adviser Henry Jørgensen fejre 25 års jubilæum som medarbejder på Videncentret for Landbrug.
Henry Jørgensen, der er uddannet cand. merc. fra Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, blev ansat den 15. november 1986 som rådgiver i afdelingen for driftsøkonomi på Videncentret for Landbrug.
I 1997 skiftede Henry Jørgensen stilling til sit nuværende job som international rådgiver.
Henry Jørgensen har primært ledet projekter omkring opbygning af institutioner og administrative systemer i EU-kandidatlande og EU-nabolande, hvilket har betydet, at han har været udstationeret i blandt andet Polen, Rumænien og Serbien.