20. juli var en vigtig dato i markbruget. Dagen var sidste frist for at etablere de såkaldte mellemafgrøder, der er en helt ny måde at opfylde lovkravene om opsamling af overskydende kvælstof.
- I år er kravet til efterafgrøder, der opsamler overskydende kvælstof, øget fra 4 procent til 10 eller 14 procent for henholdsvis plante- og husdyrbedrifter, fortæller Leif Knudsen, chefkonsulent i Videncentret for Landbrug, Planteproduktion.
- Det vil koste udbytte på nogle bedrifter, hvis efterafgrøderne medfører, at der skal sås vårbyg i stedet for vinterhvede for at få plads til efterafgrøderne. Men dette kan undgås ved, at det i år for første gang er muligt at erstatte efterafgrøde rned mellemafgrøder.
- Mellemafgrøder sås i en korn-afgrøde få uger inden høst og nedpløjes før der sås vintersæd sidst i september, og det er en helt ny fremgangsmåde, forklarer Leif Knudsen.
Mellemafgrøderne er enten gul sennep eller olieræddike. Når kornet er høstet, vokser mellemafgrøden til og opsamler kvælstof frem til vintersæden skal sås. Det er Videncentret for Landbrug, der har udviklet den nye ”afgrøde”, der altså er blevet godkendt som et alternativ til efterafgrøder fra denne sæson.
- Vi har endnu ikke et fuldt overblik over i hvor stort omfang landmændene har taget mellemafgrøder i brug i denne første sæson. Imidlertid lyder meldingerne fra de lokale planteavlskonsulenter ude i landet, at landmændene specielt på svinebrug på lerjord viser rigtig stor interesse for den nye mulighed, siger Leif Knudsen. Udover effekten på kvælstofudvaskningen er mellemafgrøderne godt for insekter og vildtet.
Forventningerne før sæsonen var, at der i 2011 vil blive tilsået 40.000 ha med mellemafgrøder, hvilket betyder, at landmændene kan øge arealet med vintersæd med 20.000 ha, da der skal to ha mellemafgrøder til at erstatte en ha med efterafgrøder. Ved en kornpris på 130 kr. pr. hkg. svarer det til en merindtjening på ca. 50 mio. kr.
- Det er spændende at se, om mellemafgrøder i praksis vil vise den opsamling af kvælstof, der er fundet i nogle forsøg. Det kræver generelt, at høsten ikke trækker for længe ud. Fremspiringen ved såning i år bør være god på grund af rigelige nedbørsmængder omkring såningen. Det er samtidig interessant at se, om mellemafgrøderne i praksis vil give for store ulemper for landmanden. Erfaringerne fra forsøg viser, at de sjældent vil genere høsten, selvom den trækker ud. I tørre år kan mellemafgrøderne forsinke fremspiringen, fordi fordampningen af vand i september er større fra en bevokset jord end en ubevokset jord, siger Leif Knudsen.