Projektet hedder Projekt Opdræt. Det handler om at skabe optimale omstændigheder i opdræt af hønniker til ægproduktion.

- I de seneste år har der været stilstand i produktiviteten. Der har været fokus på andre ting – blandt andet fødevaresikkerhed - men nu er det på tide at arbejde med produktiviteten igen, og det gør vi ved at sætte fokus på opdrættet, siger Charlotte Frantzen, konsulent ved Landscentret, Fjerkræ og projektleder på opdrætsprojektet.

Derfor er Landscentret, Fjerkræ for tiden ved at indsamle nøgledata fra hønekyllingers opdrætsperiode, for med den viden at kunne optimere opdrættet.

Igennem de cirka 18 uger det tager at opdrætte en høne, er konsulenter fra Landscentret, Fjerkræ på besøg tre gange. Udover at yde den vanlige managementrådgivning indsamler konsulenterne blandt andet data om strøelsen, gennemsnitsvægten af besætningen, temperaturen i stalden og lysforholdene. Kort sagt alle de parametre, der kan tænkes at have indflydelse på hønnikernes trivsel og udvikling.

Fokuser på produktivitet

- Vi skal undersøge hvilke parametre der giver det bedste opdræt, idet et godt opdræt skaber forudsætningerne for et godt produktionsresultat i æglægningsfasen. Derfor ser vi gerne et mere ensartet opdræt, forklarer Charlotte Frantzen

Efter endt opdrætsperiode bliver hønnikerne afleveret til ægproducenterne. Med dem følger en mappe med alle opdrætsdata. Derefter noterer ægproducenten det daglige antal af æg, dødelighed og en række andre parametre. På den måde kan man i sidste ende se, hvilken slags opdræt der giver den sundeste, mest produktive høne.

- Målet er, ved hjælp af de informationer vi indsamler, at vise at hønniker, der har været under bestemte omstændigheder i bestemte perioder i opdrættet, senere hen producerer flere æg. Med den viden kan vi ensrette og optimere opdrættet af hønniker til ægproduktion.

Grunden til at man vælger at fokusere på opdrætsfasen er, at der er ligeså mange forskellige opdrætsmetoder af hønniker, som der er forskellige opdrættere – ikke to gør det ens. Af samme årsag er der stor forskel på de hønniker, ægproducenterne modtager, samt de æg de lægger.

Branchen står bag

Hele branchen har taget initiativ til projektet, og opbakningen er stor. Det er gratis for fjerkræavlerne at deltage, og man regner med, at 300 flokke vil indgå i undersøgelsen.

- Alle vinder ved opdrætsprojektet. Rugerier, opdrættere, ægproducenter – alle. Derfor er der også stor opbakning og tilslutning fra branchen inklusive opdrættere og ægproducenter. Folk vil rigtig gerne være med, forklarer Charlotte Frantzen.

For Landscentret, Fjerkræ er den store bonus det formidable rådgivningsgrundlag, der åbenbares. Og med den viden der bliver blotlagt omkring opdrætsfasen, kan Landscentret, Fjerkræ tilbyde højt kvalificeret rådgivning.