Martin Elkjær
Specialkonsulent/statsautoriseret revisor
Cand.merc.aud.
Født i: 1976
Ansat siden 2010
Hvad laver du?
Jeg formidler ny viden inden for revisions- og regnskabsområdet til de lokale DLBR-rådgivningsvirksomheder gennem undervisning og artikelskrivning. Desuden hjælper jeg dem med sagsbehandling.
Hvad gør Videncentret til en attraktiv arbejdsplads for dig?
Uden tvivl alsidigheden i arbejdsopgaverne, der omfatter undervisning, besøg på rådgivningsvirksomheder, artikelskrivning, samtidig med at jeg løser konkrete revisionsopgaver, så jeg ikke mister fornemmelsen med det arbejde.
En vigtig faktor for mig er også, at der er tid til fordybelse i nyt stof, så jeg hele tiden er ajour med mit fagområde. Vigtigt er også de mange kolleger med vidt forskellig uddannelsesmæssig baggrund og kompetencer. Det giver en meget spændende hverdag med mange forskellige indtryk og input.
Hvad er den bedste arbejdsopgave, du har haft på Videncentret?
Set i forhold til mit tidligere job er jeg begyndt at undervise meget. Det har krævet lidt tilvænning, men det er fedt, når både kursister og underviser får noget positivt ud af dagen.