Vi tilbyder vores medarbejdere et fagligt spændende og udfordrende miljø suppleret med gode muligheder for karriereudvikling og et væld af sociale aktiviteter.
Videncentret for Landbrug er en rådgivningsvirksomhed med en bred sammensat medarbejderskare. Her arbejder både naturfaglige, samfundsvidenskabelige og humanister samt administrativt uddannede.
Vi arbejder projektorienteret på tværs af faggrænser og vægter tværfagligt samarbejde højt.
Det giver vores medarbejdere mulighed for initiativ, udfoldelse og ansvar, samtidig med at det stiller en forventning til den enkelte om selvstændighed i opgaveløsningen.
Vi er en del af Agro Food Park, en international viden- og virksomhedsklynge inden for landbrugs- og fødevareerhvervet, og vores medarbejdere har derfor unikke muligheder for at arbejde med innovation bredt inden for fødevarer og landbrug.
Det er vigtigt at vores medarbejdere altid er ajourført med den nyeste viden inden for netop deres fagområde, og vi tilbyder flere muligheder for karriereudvikling og supplerende kompetenceudvikling.
På Videncentret for Landbrug prioriterer vi også det sociale liv højt. Derfor har vi både en kunstforening og en medarbejderforening, der arrangerer ture til kunstmuseer, sportsaktiviteter, vinsmagning, sommerfest og meget andet. Og selvfølgelig holder vi også et brag af en julefrokost. Desuden har vi en række attraktive personalegoder og rabatordninger.
Ikke mindst er vi en familievenlig arbejdsplads med juletræsfest, påske-og efterårsbiograf for de mindste. Og så er der mulighed for ind imellem at tage børnene med på arbejde.
Nye medarbejdere
Det er afgørende, at vores nye medarbejdere kommer godt i gang.
Som ny medarbejder på Videncentret får du:
-
En individuel uddannelses- og karriereplan.
-
En grundig indføring i huset, herunder orientering om centrets og Landbrug & Fødevares organisatoriske placering og ansvar i det danske landbrug.
-
En introduktion til de programmer og systemer, du kommer til at arbejde med.
-
Hvis du er nyuddannet en særdeles omfattende introduktion, så du kommer godt fra start.