Direktør Carl Åge Pedersen, Videncentret, Planteproduktion:

På den ene side har møllerne konstateret, at der ikke er ret meget dansk hvede, der kan leve op til det proteinkrav, der er til brødhvede, og på den anden side har forskere og administratorer påstået, at det er noget vrøvl, møllerne har meldt ud.

Og i virkeligheden skyldes den øjensynlige uenighed, at man snakker forbi hinanden.

Det er rigtigt, at man godt kan producere vinterhvede med et højt proteinindhold i Danmark, hvis man vælger en sort, som har et lavt udbytte og et genetisk betinget højt proteinindhold, og/eller hvis man flytter noget af sin samlede kvælstofkvote fra andre marker over på hvedemarken.

Men ”omkostningerne” ved at gøre sådan er typisk så store, at det ikke kan betale sig. Merprisen for konventionel hvede af brødkvalitet er typisk ikke stor nok til at det kan betale for det manglende udbytte både i hvedemarken og i de marker, hvor undergødskningen bliver øget i forhold til de generelle normer.

Den meget lave kvælstofmængde, danske landmænd må tilføre deres marker har beviseligt bevirket, at proteinindholdet i danske afgrøder generelt er faldet til et kritisk lavt niveau. Ikke kun når det drejer sig om korn til melfremstilling, men også når det drejer sig om korn til foder.

Den restriktive kvælstofnorm i Danmark påvirker kun i begrænset omfang produktionen af økologisk korn, men på grund af et lavere udbytte skal den afregnes til en merpris i forhold til konventionelt korn, for at landmanden kan få en tilfredsstillende indtjening.