For landbruget og fødevarevirksomheder stilles der stadig større krav til, at fødevaresikkerheden er i orden, enten gennem lovpligtige egenkontrolprogrammer, egne kvalitetskoncepter eller certificerede kvalitetsstyringssystemer.
Vi kan hjælpe med opbygning af egenkontrol- eller kvalitetsstyringssystemer, der kan sikre at producenter lever op til danske og udenlandske krav til fødevaresikkerhed. Vi hjælper også med ansøgning om godkendelse fra myndighederne.
Kvalitetsstyringssystemer til fødevareproducenter og -virksomheder
Når der kræves styring og dokumentation af kvalitet, sporbarhed, fødevaresikkerhed og dyrevelfærd, kan I få hjælp af Videncentret til at udvikle jeres kvalitetssystem.
Videncentret har i 8 år arbejdet med kvalitetssystemer, kvalitetsstyring og fødevaresikkerhed, og vi har udviklet flere modeller, der kan anvendes af både fødevareproducenter og fødevarevirksomheder, uanset om der er tale om ISO 9001:2000, ISO 22.000, HACCP, BRC eller GLOBALGAP.