Trivsel og udvikling i centrum
På Videncentret for Landbrug lever vi af at levere markedets mest attraktive rådgivnings- og serviceydelser. For fortsat at kunne det, har medarbejdernes trivsel og kompetenceudvikling høj prioritet.
Vi vil sikre en alsidig sammensætning af medarbejdere med hensyn til profil, uddannelsesretning og erfaringer. Vores medarbejderne repræsenterer en bred vifte af forskellige uddannelser som:
- agronomer
- jurister
journalister
- biologer
- økonomer
- cand.merc'er
- ingeniører
- dyrlæger
- cand.scient.pol.'er
- arkitekter
- dataloger
- cand.mag.'er
- teknikere
- landinspektører
- cand.ling.merc'er
Vi har desuden en højt specialiseret sekretærgruppe med alsidige web- og projektkompetencer.Har du lyst til at blive medarbejder på Videncentret, så kig forbi på ledige stillinger.
En bred vifte af opgaver
I afdelingen varetager vi primært opgaver, som drejer sig om at tiltrække, rekruttere og udvælge kvalificerede kandidater, samt løbende at udvikle og fastholde dygtige medarbejdere.
Vi medvirker i processer, der udvikler visioner, strategier, værdier og politikker for Videncentret.
Personalejuridisk sparring og rådgivning til såvel leder som medarbejder er en kerneydelse i afdelingen.
Desuden tilbyder vi coaching og procesbistand - både til den enkelte og til afdelinger - med fokus på trivsel og samarbejde om opgaver.
Fra analyser til udvikling
Personale & HR foretager trivselsanalyser blandt medarbejderne for at sikre, at vi prioriterer de rigtige områder. Vi er med til at sikre sammenhæng mellem Videncentrets overordnede strategi og den organisatoriske udvikling, der finder sted.
Vi hjælper de forskellige afdelinger på VIdencentret med at planlægge, gennemføre og følge op på udviklingsaktiviteter for såvel medarbejdere som ledere.
Modtager gerne gæster
Vi modtager gerne besøg af studerende, der ønsker at høre om jobmulighederne både hos os og i Dansk Landbrugsrådgivning generelt.
Konsulentbistand til Dansk Landbrugsrådgivning
Personale & HR tilbyder konsulentbistand til medarbejdere og ledere ved rådgivningscentrene i Dansk Landbrugsrådgivning. Vi udvikler målrettede tilbud, der gør en forskel.