I Danmark er der fire malkeracer:
 |
Sortbroget Dansk Malkerace-Dansk Holstein (SDM-DH) 72 % af de danske malkekøer er af racen SDM-DH og det er dermed den mest udbredte race. SDM-DH stammer oprindeligt fra det Jyske kvæg. Siden er der dog sket en import fra sortbrogede racer i Holland og USA. I dag er race næste udelukkende et resultat af krydsningen med racen Holstein fra USA. Racen er kendetegnet ved en meget høj mælkeydelse.
|
 |
Dansk Jersey Dansk Jersey stammer oprindeligt fra Jerseyøen i den engelske kanal. Idag udgør Dansk Jersey 12 % af køerne. Jerseydyrene er mindre end dyr af de øvrige malkeracer. Racen er kendetegnet ved en lavere mælkeydelse, men højere fedt- og proteinpro- center end de andre malkeracer.
|
 |
Rød Dansk Malkerace Rød Dansk Malkerace udgør 8 % af malkekvæget i Danmark. Racen stammer oprindeligt fra Ø-kvæget på Sjælland og Fyn. Siden er der dog importeret arveanlæg fra tilsvarende racer fra mange andre lande. Det har medført at den røde danske malkeko ikke længere kun er rød. – den kan også have brune, gule og sorte nuancer. Racen er kendetegnet ved høj ydelse og gode reproduktions- og sundheds- egenskaber.
|
 |
Dansk Rødbroget Holstein (DRH) DRH er den kvægrace, der er mindst repræsenteret, og i dag tilhører ca. 1 % af malkekøerne i Danmark denne race. DRH minder meget om sortbroget kvæg bortset fra at farven er rød og hvid. Racen var tid- ligere tæt beslægtet med rødbrogede racer i Holland og Tyskland. Siden er det sket en kraftig anvendelse af sortbrogede nordamerikanske tyre som gav rødbroget afkom. DRH er derfor stærkt beslægtet med SDM-DH.
| Avlssystem for malkeracer I Danmark er faderen til langt de fleste kalve en tyr, som er sædaftappet på en tyrestation og brugt til inseminering. Avlsarbejdet er baseret på udvælgelse og afprøvning af unge tyre. Forældrene til disse tyre er de avlsmæssigt bedste køer og tyre. Sæd fra disse unge tyre bruges til et begrænset antal insemineringer af køer i flere besætninger. Herefter bliver tyrene ikke anvendt før man har set hvordan døtrene klarer sig i forhold til den målsætning man har sat sig for avlsarbejdet. Kun tyrene med det bedste afkom bliver godkendt til videre brug og disse tyre kan få flere tusinde kalve. De allerbedste af disse tyre anvendes som fædre til næste generation af unge tyre.
Avlsmål Alle malkeracerne i Danmark har en afbalanceret målsætning med avlsarbejdet – også kaldet avlsmålet. Det vil sige en målsætning, hvor vi både fremmer de egenskaber, som giver en højere mælke- og kødproduktion og de egenskaber, der reducerer de omkostninger for koen, der er forbundet med produktionen. Det kan for eksempel være relateret til sundhed, kælvning, frugtbarhed og eksteriør. Egenskaberne er vægtet sammen i et samlet indekstal ud fra deres økonomiske betydning, og alle renracede køer har sådan et indeks.
Tilbage til Fakta om kvægproduktion |