En ko, der producerer 35-40 kg mælk om dagen, skal have meget at æde. Den vil typisk æde ca. 70 kg foder i døgnet. Koen har fire maver. Den største er vommen, som rummer ca. 150 liter Koen tygger drøv, d.v.s. den tygger foderet flere gange. Op til 10 timer i døgnet går med at tygge Malkekøer tilbydes som regel foder døgnet rundt. Det vil sige, at de kan æde så meget de vil af et eller flere fodermidler Alle økologiske malkekøer er på græs om sommeren. Derimod er kun ca. en tredjedel af de konventionelle køer på græs

Højtydende køer æder meget
Den højtydende ko's foderoptagelse måles i kg tørstof, fordi vandindholdet i fodermidlerne er forskellige. Derfor er tørstofoptagelse det bedste mål for foderoptagelsen. En højtydende ko, der producerer 35-40 kg mælk om dagen æder 60-80 kg foder. Omregnet til kg tørstof svarer det til ca. 22 kg tørstof.
Grovfoder i form af græs eller ensilage udgør typisk 12-14 kg tørstof, mens tilskudsfoder udgør de resterende 8-10 kg tørstof. Foderet skal dække koens behov for energi, protein, fedt og mineraler. Derfor vurderes koens ration normalt på f. eks. hvor meget energi rationen indeholder (det kaldes foderenheder) og hvor meget protein koen får tildelt.

Eksempel på foderrationer

Ensilage er gærede planter
Om vinteren og når køerne ikke kommer på græs får køerne ensilage. Det kan være lavet af græs eller majs. Græsset høstes og lægger til tørring på marken et døgn, før det snittes og presses meget hårdt sammen i en stak eller silo. Herefter dækkes det med plasti­k, så al luft holdes ude og der sker en forgæring.­ Ved forgæringen dannes stoffer der konserverer græsset, så man kan fodre med det hele året.
Der kan også laves ensilage af korn og majs, der høstes, før det er modent. Ensilagen opbevares i plansiloer eller i store stakke tæt ved gårdene. Sommetider pakkes ensilagen i mindre portioner. Det er de pakker, der ligger på markerne, med forskellig farve plastik omkring.

Koen kan udnytte biprodukter
Koen er enestående til at lave mælk ud af biprodukter, der ikke kan bruges til andet.
Udover græs og andet grovfoder kan køerne også fodres med f.eks. hvedeklid, mask, majsbærme, rapskage og roepiller. Det er restprodukter fra fremstillingen af mel, øl, sprit, madolie og sukker.

Kraftfoderet består også af biprodukter
Køernes tilskudsfoder, som også kaldes kraftfoder, indeholder en stor andel biprodukter. Det kan være sojaskrå, rapskage, solsikkeskrå mv. der i princippet er biprodukter efter at man har udvundet olien af frøene. Desuden indgår der korn, majs, ærter mv. i kraftfoderet.
Ud over grovfoder og kraftfoder får koen et tilskud af mineraler og vitaminer.
I mange besætninger blandes grovfoder, kraftfoder og mineraler sammen i en blandervogn før det tildeles køerne. Så kalder man foderet for fuldfoder.

Koen tygger drøv
Koen tygger ikke så grundigt under optagelsen af foder. Men når den er færdig med at æde, lægger den sig og gylper foderboller op. Så kan den findele foderet ved at tygge det igen i ro og mag. Findelingen gør det nemmere for vommens mikroorganismer at angribe fo­deret, og samtidig blandes foderet med spyt, som regulerer vommens surhedsgrad. Det er vommens mikroorganismer der er årsagen til, at koen kan udnytte foder som andre dyr og mennesker ikke kan udnytte, fordi de kun har en mave.

Tilbage til Fakta om kvægproduktion