Op gennem 1990’erne lagde mange mælkeproducenter om til økologisk drift. Det gav som en "sidegevinst" en stor produktion af økologiske tyrekalve.
Men kun en fjerdedel af de tyrekalve, der fødes økologiske, fedes op og slagtes som økologiske. Simpelthen fordi kødet ikke kan sælges. Forudsætningen for, at de alle kommer til at leve hele livet økologisk er, at kødet kan afsættes til en rimelig pris, hvilket hidtil har været problematisk.
De tre almindeligste måder at producere økologisk oksekød på er:
- Færdigfedning af malkekøer der slagtes
- Produktion af stude, som er kastrerede tyrekalve
- Produktion af slagtedyr baseret på ammekvæghold
Der foregår desuden en specialiseret økologisk slagtekalve- og ungtyreproduktion, hvor man ikke studer (kastrerer) tyrekalvene, men på grund af kravet om, at dyrene skal på græs, kan det være vanskeligt at opnå en tilfredsstillende tilvækst henover sommeren, så kalvene når den optimale slagtevægt.
De væsentligste forskelle
De væsentligste regler for økologisk oksekødsproduktion er:
- ingen brug af pesticider og handelsgødning i marken
- dyr skal på græs om sommeren i perioden 15. april - 1. november
- alt foder skal være økologisk dyrket
- andel af grovfoder skal være minimum 60 %
- foderet skal være GMO-frit
- kalve skal have mælk i 3 måneder
- dyrene skal have motion hver dag
- tilbageholdelsestid for mælk og kød, som kommer fra medicinbehandlede dyr er dobbelt så lang
Disse regler gælder også for økologisk mælkeproduktion
Omlægningstid
Omlægningstiden er den periode, der går fra at man starter med at dyrke marken økologisk til at produkterne er økologisk godkendte. For en ejendom med kødproduktion er omlægningstiden typisk to år.
Salg af økologisk kød
Der er flere måder at afsætte økologisk oksekød på. 1. Det kan leveres til et slagteri på kontrakt.
Der findes to store aktører på markedet – Friland og Hanegal (link, se nedenunder)
2. Det kan leveres til slagteriet uden kontrakt.
Dyrene slagtes og udskæres på et mindre slagteri og udskæringerne sælges som stalddørssalg gennem egen eller andres gårdbutik.
3. Det kan afsættes privat.
På det seneste er der ved at blive udviklet et stabilt marked med et betydeligt vækstpotentiale via salg over internettet.
Se regler og statistikker om økologi på Plantedirektoratets hjemmeside »
Tilbage til Fakta om kvægproduktion »