Dyrevelfærd kan udtrykkes som summen af dyrets positive og negative oplevelser. Og det overordnede mål vedrørende dyrevelfærd er derfor, at minimere de negative oplevelser (f.eks. unødvendige smerter og lidelser) til et absolut minimum. Måling af dyrevelfærd tager udgangspunkt i en beskrivelse og sammenvejning af dyrets naturlige adfærd, dyrets sundhed og dyrets fysiologi (kropsbalance).
Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landsbrugs Medier
Højt sundhedsniveau
Dyrevelfærd tager udgangspunkt i dyrets naturlige adfærd, dyrets sundhed og dyrets fysiologi (kropsbalance).
Internationalt er Danmark kendt for et højt sundhedsniveau blandt dyrene i mælke- og oksekødsproduktionen. Der skal dog fortsat være fokus på at løse de problemer, der måtte være, her tænkes i høj grad på besætninger med en for høj dødelighed blandt kalve og køer og besætninger med klov- og benproblemer.
Kvægbruget i rivende udvikling
Kvægbruget har gennem de sidste 20 år gennemgået en markant strukturændring og teknologiudvikling. I 1990 var der 21.500 besætninger med malkekvæg, og den gennemsnitlige størrelse lå på ca. 35 malkekøer. I foråret 2009 var der 4.300 malkekvægsbedrifter med gennemsnitligt 121 køer på hver. Og i efteråret 2010 havde det tal ændret sig til 4.100 bedrifter med gennemsnitlig 127 køer på hver. Det betyder, at dagligdagen for den enkelte landmand også har ændret sig markant. Det fysiske arbejde er i højere grad blevet erstattet af et arbejde, der omfatter overvågning af dyr og moderne teknologi. Den nye teknologi i de moderne stalde giver landmanden tid og mulighed for at have ekstra fokus på dyrenes trivsel i stalden.
Antallet af besætninger med ammekøer (kødkvæg) og størrelsen af de besætninger har gennem de sidste 10-15 år ligget på et relativt konstant niveau, ca. 100.000 ammekøer fordelt på ca. 8.500 bedrifter.
Hvad gør branchen for at sikre den højeste dyrevelfærd
For at skabe og vedligeholde en bevidsthed hos kvægbrugerne om dyrevelfærd, er der igangsat flere initiativer:
-
Der er udarbejdet en branchepolitik for dyrevelfærd. I branchepolitikken beskrives retningslinjer og målsætninger for god landmandspraksis i relation til dyrevelfærd i kvægbruget. Branchepolitikken er kendt og anerkendt som et vigtigt fundament for en diskussion om og holdning til dyrevelfærd i kvægbruget. Se branchepolitikken her »
-
En høj dødelighed blandt kalve og køer kan være et udtryk for dårlig dyrevelfærd. Kvægbranchen er derfor på eget initiativ i gang med at sænke dødeligheden. Kalvedødeligheden har gennem de sidste 15 år ligget på et konstant niveau på ca. 9 pct. Dette tal er gennem en koncentreret indsat nu reduceret til ca. 7,7 pct. og er fortsat faldende.
Kodødeligheden steg fra 2,5 pct. for ti år siden til et niveau på 6 pct. i dag. Der er i dag meget stor fokus på at nedbringe andelen af døde køer, blandt andet gennem et arbejde med klov- og benlidelser og fokus på perioden omkring kælvning, som er meget følsom for koen.
-
Kvægbranchen har et effektivt overvågningssystem i forhold til smitsomme sygdomme. Det betyder, at diverse smitsomme virussygdomme (f.eks. IBR og BVD) er udryddet i Danmark. Desuden er mange kvægbesætninger med i en frivillig sanering for Salmonella og Paratuberkulose.
-
Der bygges nye stalde til kvæg med krav om masser af luft og lys, og hvor dyrene kan gå frit omkring. Staldene er indrettet, så der tages mest mulig hensyn til kvægets bevægelsesadfærd og socialadfærd.
-
Mejerier og slagterier har diverse kvalitetsprogrammer, som stiller særlige krav til dyrevelfærden. Opfylder landmændene ikke kravene i kvalitetsprogrammerne, risikerer de en lavere afregning for mælken eller kødet. I enkelte tilfælde kan der også være tale om, at de bliver udelukket fra at må levere mælk eller kød.
Tilbage til Fakta om kvægproduktion »