Denne forretningsetik udgør reglerne for, hvordan ansatte ved Videncentret for Landbrug skal agere for at imødekomme Videncentrets etiske krav til erhvervsadfærd. 
Grundlag
Den internationale forretningsetik er i overensstemmelse med Videncentrets politik, procedurer og forretningsgange for aktiviteter, der udføres i Danmark og er baseret på Videncentrets vision og værdigrundlag.
De tre værdier er
Åben og fornyende:
Det betyder, at vi er åbne for nye idéer og inspirerer hinanden, har lyst og vilje til at gå nye veje, er offensive, risikovillige og forandringsparate, er opsøgende, synlige, udadvendte og imødekommende.
Rigtig og rettidig:
Det betyder, at vi vælger og løser opgaver i forhold til kundernes krav og behov, er rettidige i forhold til opstillede mål, aftaler og tidsfrister, arbejder ud fra et videnskabeligt og fagligt grundlag, holder for øje, at faglighed er vigtig, men at vi ikke "skyder over målet", sikrer størst mulig nytteværdi for kunderne.
Samspil og situationsfornemmelse:
Det betyder, at vi søger samarbejde for at opnå gode resultater og helhed i vores arbejde, samarbejder med kunderne i en ligeværdig dialog, viser situationsfornemmelse og respekt for forskellighed, kender vores begrænsninger og søger viden uden for vores egen verden.
Den internationale forretningsetik er udarbejdet ud fra kriteriet om, at Videncentret vil bringe fordele for dets kunder gennem kontinuerlig personaleuddannelse og teknologiudvikling, målrettet mod at sikre den bedst mulige produktivitet i et projekt.
Servicekvalitet
Videncentret vil kun indgå i internationale projekter, som Videncentret kan stå inde for, og hvor Videncentret sammen med den øvrige del af DLBR besidder den ekspertise, der kan løse en given projektopgave.
Videncentret har fokus på til stadighed at udvikle relevante kompetencer blandt sine rådgivere og derved sikre en fortsat høj faglig og professionel tilgang til de projekter og ydelser, Videncentret leverer. Dette sker ved kontinuerlig fokus på de arbejdsopgaver og tilsvarende påkrævede kompetencer, der er i projektets løbetid. Videncentret vil søge løsninger, der bidrager til en bæredygtig udvikling og vil anvende de optimale styrings- og udviklingsværktøjer, der er påkrævet for at løse en projektopgave eller dele deraf på den for kunden optimale måde.
Uafhængighed Videncentret vil sikre loyalitet i forhold til kunden ved at søge at undgå enhver interessekonflikt, der måtte opstå i forhold til en kunde. For at imødekomme evt. uafklarede områder vil Videncentret kontakte kunden ved tvivlsspørgsmål.
Videncentret behandler dokumenter og rapporter udarbejdet for klienter fortroligt, med mindre andet er aftalt mellem parterne. Videncentret vil til enhver tid handle ud fra, hvad der er bedst for kunden og vil arbejde med det pågældende projekt og dele heraf med den størst mulige professionelle integritet, så længe det ikke betyder forringelse for det omkringliggende samfund og dets interesser. Samarbejde i projekter, der gennemføres af et konsortium af virksomheder, vil Videncentret informere samarbejdspartnere om virksomhedens internationale forretningsetik.
Samarbejde I projekter, der gennemføres af et konsortium af virksomheder, vil Videncentret informere samarbejdspartnere om virksomhedens internationale forretningsetik.