Der findes flere mulighed for kapitaltilvejebringelse
I forbindelse med investeringer inden for landbrug i udlandet findes interessante forskellige støttemuligheder, mens der ligeledes kan identificeres en række finansielle institutioner, der arbejder med finansiering af netop denne type projekter.
Nopef (støtte)
Nopef er en fond under Nordisk Ministerråd, der har til formål at støtte små og mellemstore skandinaviske virksomheders internationalisering og projekteksport til lande udenfor EU og EFTA via støtte til gennemførelse af forstudier.
Læs mere: Nopef
B2B programmet - Danida (støtte)
B2B Programmet skal medvirke til udvikling af den private sektor i en række lande ved at støtte langsigtede og gensidigt forpligtende partnerskaber mellem danske og lokale virksomheder. Programmet udbydes af udenrigsministeriet i en række afrikanske, sydamerikanske og asiatiske lande og giver bl.a. tilskud til forundersøgelser, etablering og opstart af produktion i samarbejde med lokal partner.
Læs mere: B2B
Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene - IFU (finansiering)
Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene (IFU) har til formål at fremme erhvervsudviklingen i udviklingslandene gennem investeringer i disse lande sammen med danske virksomheder. Fonden kan deltage i investeringerne som aktionær, långiver eller garantistiller. Investeringsværtslandene skal kunne findes på OECD’s DAC liste over bistandsmodtagere, og deres 2008 bruttonationalindkomst pr. indbygger må ikke overstige USD 3.084 (2010). Undtaget fra denne regel er Botswana, Namibia og Sydafrika.
Læs mere: IFU
Eksport Kredit Fonden (EKF) (finansiering)
Eksport Kredit Fonden er en statslig ejet institution, der har til opgave at sikre dansk erhvervsliv konkurrencedygtige finansielle vilkår på internationale markeder. EKF tilbyder en række forskellige finansielle produkter herunder blandt andet eksportkreditgarantier og projektfinansiering.
Læs mere: EKF
Blandede Kreditter (Mixed Credits) - Danida (finansiering/støtte)
Blandede kreditter kan anvendes til at støtte danske leverancer til udviklingsprojekter inden for en lang række sektorer herunder infrastruktur, vand og sanitet, energi, sundhed, miljø og uddannelse. En blandet kredit består af en almindelig eksportkredit suppleret med et rentesubsidium. I Danmark ydes rentesubsidiet af Danida.
Læs mere: Blandede Kreditter
Egenkapital / Private Equity (finansiering)
International Advice har stor erfaring i finansieringsopgaver i relation til internationale landbrugsprojekter og er i løbende dialog med professionelle investorer samt investeringsfonde og selskaber, der ønsker at engagere sig i landbrugsprojekter via private equity.
Kontakt: Torben Rifbjerg, Deputy Director, trf@vfl.dk, 87405111