Profil
DLBR Advice er en rådgivningsvirksomhed under Dansk Landbrugsrådgivning, vi rådgiver om etablering i udlandet og har erfaringer fra en lang række lande i såvel Østeuropa som Vesteuropa, USA, Afrika og Kina. Vores rådgivning baseres dels på egne erfaringer, og dels på viden vi indhenter fra vores internationale netværk. På den måde sikrer vi, at de informationer, vi anvender, altid er aktuelle og baseret på lokale forhold.
Samarbejdet
Samarbejdet starter normalt med et møde, hvor vi drøfter opgaven og fastlægger de overordnede linier. Ofte efterfølges dette af en projektbeskrivelse og en nærmere drøftelse af de enkelte detaljer. Der udarbejdes eventuelt en handlingsplan eller der opstilles en række delmål. I en række tilfælde vælger vi blot, at gå i gang med arbejdet og lade opgaven afklares i takt med, at de indhentede oplysninger fremkommer. Uanset grundlaget holder vi vores kunder løbende orienteret om opgavens fremskridt og videre udvikling.
Læs også: Sådan samarbejder DLBR Advice
Økonomi
Som rådgivningsvirksomhed er vores udgangspunkt salg af know how. I praksis udmønter dette sig ved salg af rådgivningstimer. Ofte er der behov for at fastlægge omfanget af vores arbejde, og vi giver gerne både prisoverslag og bindende tilbud samt indgår rammeaftaler.
I en række tilfælde er der tale om løbende opgaver, og i disse tilfælde afregner vi efter medgået tid, som naturligvis kan specificeres i det omfang, det ønskes. Timeprisen er pr 1. januar 2010 for seniorkonsulenter 1.285 kr. og 1.695 kr. for ekspertbistand.
Fakturering
Normalt faktureres der månedligt, i visse tilfælde kan der dog faktureres, når givne, aftalte mål er nået eller i andre faste terminer. Betalingsbetingelserne er normalt netto 30 dage.
Formålet med dette notat er blot at give et overblik over, hvorledes DLBR Advice arbejder. Vi bestræber os naturligvis på så stor individuel tilpasning som overhovedet muligt, således vores kunder får den løsning, der bedst svarer til deres behov.
Venlig hilsen
Torben Rifbjerg
Direktør
DLBR Advice
Gældende fra januar 2010.