Velkommen til årets første nyhedsbrev fra DLBR Advice, hvor du denne gang blandt andet kan læse om B2B projekter i Afrika og om et nyt koncept for køb og salg af landbrugsjord. Vi er også altid interesserede i at høre din historie og det er derfor nu blevet muligt at annoncere i nyhedsbrevet fra DLBR Advice – læs hvordan nedenfor.
Afrika – B2B projekter
Vi har haft indledende kontakt til Kwanim-projektet i Ghana, etableret i 2009. For nærmere at afklare de fremtidige muligheder i blandt andet Ghana besøgte vi i december, sammen med 4 potentielle investorer, Kwanim-projektet, der er et dansk projekt baseret på ca. 2000 ha, planteavl. Vi besøgte i denne forbindelse desuden et par lokale virksomheder, der gerne vil samarbejde med danske landmænd og fødevareproducenter, for at udnytte dansk knowhow kombineret med lokal indsigt. En foreløbig konklusion er, at B2B-projekter i Afrika indeholder gode muligheder, som vi vil arbejde videre på at udvikle i den kommende tid.
Korntransport og lagring i Bulgarien
Statskonsulent Steen Steensen, Den Danske Ambassade i Bukarest, har holdt møde med vicelandbrugsminister Preslav Borisov, Bulgarien, der ved flere lejligheder har besøgt Danmark. Vicelandbrugsministeren er ansvarlig for EU’s midler til bulgarsk landbrug.
Vicelandbrugsministeren bad om dansk assistance til gennemførelse af en analyse af transport og lagring af korn i Bulgarien – primært i områder, der støder op til Donau.
Vi har udpeget et hold fra AgroTech på 4 medarbejdere, der skal gennemføre arbejdet. I løbet af januar 2010 vil vi holde et møde med Vicelandbrugsministeren i Sofia.
Etablering af forsøgsstation i Krasnodarregionen, Rusland
Gennem en af vore samarbejdspartnere i Rusland er vi blevet bedt om at fremkomme med et høringsforslag til etablering af en forsøgsstation til sortsafprøvning i Krasnodarregionnen, Rusland. Sammen med AgroTech har vi fremsendt et forslag baseret på NFTS – Nordic Field Trial System. Hovedkomponenterne i systemet består af følgende moduler:
- Forsøgsplanlægning
- PC-markforsøg
- Forsøgsadministration
- Software placeret på en båndterminal
Nyt koncept for køb og salg af landbrugsjord
Finanskrisen har gjort det stadig mere vanskeligt at finde investorer til landbrugsprojekter i udlandet. Vi har imidlertid klienter, der er interesserede i at investere i et sale and lease back arrangement. Den endelige udformning af aftalegrundlaget skal naturligvis forhandles, men udgangspunktet har vakt interesse blandt investorer med lang investeringshorisont.
Læs mere om konceptet her
Rumænien – AgroAdvice
Dansk Landbrugsrådgivnings datterselskab i Rumænien, AgroAdvice, er i fortsat positiv udvikling. Der er ansat en ny rumænsk direktør, Liviu Patrichi. Der er ved at blive ansat en dansk agronom, som skal være ledende planteavlskonsulent. Den danske agronom skal være fremtidig kontakt til DLBR, stå for uddannelsen af rumænske konsulenter samt rådgive danske landmænd i Rumænien. Der er p.t. 4 senior konsulenter og en junior konsulent med speciale i planteavl. AgroAdvice har netop lanceret et nyhedsbrev, der udsendes hver 2. uge til omkring 450 abonnenter.www.agroadvice.ro
Dukas
Dukas er et danskejet projekt i Ukraine baseret på svineproduktion kombineret med egen planteavl og foderproduktion. Dukas-gruppen har været aktiv i Ukraine siden 2007, og det er vurderingen, at der på nuværende tidspunkt er store muligheder i en udvidelse af aktiviteterne. Med høje afregningspriser på cirka DKK 12-16 pr. kg, lave lønninger, importafgifter og gode rammevilkår er der et stort potentiale i svineproduktion i Ukraine. Samtidig producerer Ukraine i dag langt mindre kød, end det indenlandske forbrug kræver, og med et forventet stigende forbrug må der forudses en situation, hvor høje afregningspriser vil fortsætte med at være kendetegnende.
Dukas’ nuværende produktion er baseret på opfedning af indkøbte 25-30 kg grise, men det er vurderingen, at egen produktion suppleret med indkøbte grise, vil give et stærkt fundament for fremtiden. Projektudviklingen forventes finansieret med et EKF-garanteret lån i en dansk bank samt via udvidelse af aktiekapitalen. På denne baggrund indbydes nu til tegning af aktier i det danske holdingselskab Dukas Danmark A/S.
Prospektet vil være færdigt i den nærmeste fremtid, så hvis du sender os navn og mailadresse, skal vi sørge for, at du får materialet tilsendt.
For yderligere information vedrørende projektet og aktietegning kontakt Torben Rifbjerg.
Annoncer
|
Din annonce i nyhedsbrevet
DLBR Advice har nu rundet 730 abonnenter på nyhedsbrevet og med baggrund i denne læserskare, bliver det nu muligt at annoncere i vores nyhedsbrev. Annoncer vil blive placeret nederst i nyhedsbrevet, hvor dette eksempel nu er placeret.
Annonceinformation
Formater: GIF, JPG, PNG, doc, docx Størrelse ved tekstfiler max: 1000 tegn Størrelse ved billedfiler max: 400 pixels bred og 300 pixels høj
Pris pr. spalte: 2.000 kr. Pris pr. spalte ved gentagen annoncering: 1.000 kr.
Hjælp til deskop/grafik/opsætning etc: 500 kr./timen, minimum 30 min. |
Din annonce i nyhedsbrevet
DLBR Advice har nu rundet 730 abonnenter på nyhedsbrevet og med baggrund i denne læserskare, bliver det nu muligt at annoncere i vores nyhedsbrev. Annoncer vil blive placeret nederst i nyhedsbrevet, hvor dette eksempel nu er placeret.
Annonceinformation
Formater: GIF, JPG, PNG, doc, docx
Størrelse ved tekstfiler max: 1000 tegn
Størrelse ved billedfiler max: 400 pixels bred og 300 pixels høj
Pris pr. spalte: 2.000 kr.
Pris pr. spalte ved gentagen annoncering: 1.000 kr. Hjælp til deskop/grafik/opsætning etc: 500 kr./timen, minimum 30 min. |
Venlig hilsen
DLBR Advice
...vi gør det lettere at være landmand
- også i udlandet.
DLBRadvice@landscentret.dk
www.dlbr.dk/advice