Mange udenlandske investorer indenfor landbrug har udviklet deres aktiviteter ved at yde private lån til deres udenlandske selskab. Dette er givetvis den letteste og billigste måde at finansiere sin forretning på. Men hvis det ikke gøres på den måde, loven foreskriver, kan det blive en både dyr og risikabel affære for investor. Generelt skal investor være opmærksom på, at udlånet fra det danske selskab, skal opfylde danske krav om renteberegning, dette gør sig også gældende, hvis man er eneinvestor. Vi giver hermed et overblik over udvalgte landes regler i forbindelse med låneaftaler.

Lån til lettiske selskaber Låneaftaler skal udarbejdes på den måde, loven foreskriver, ellers kan det blive en både dyr og risikabel affære for investor. Der skal udarbejdes korrekte låneaftaler, og dokumentationen skal leve op til lettisk lovgivning. Dette gælder også, selvom man er eneinvestor i det lettiske selskab. På det seneste er det blevet almindeligt at tage sikkerhed i selskabets aktiver. Tinglysning af dette er ret simpelt, men absolut værd at overveje. På denne måde får man status som prioriteret kreditor i tilfælde af, at selskabet kommer i økonomiske problemer.

Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier

Lån til rumænske selskaber
Der gælder de samme regler for rumænske selskaber, som for de lettiske.

Lån til polske selskaber
Polske myndigheder (Nationalbanken og skattemyndighederne) følger polske selskabers låneoptagelse meget nøje, da der skal betales en statsafgift ved optagelse af lån, der ikke kommer fra banker.

Et polsk selskab, der optager et lån hos et moderselskab – polsk eller udenlandsk – skal betale en afgift på 1/2 %. Et polsk selskab, der optager et lån fra et andet selskab eller en privatperson, skal betale en afgift på 2 %. Der skal ikke betales afgift på et lån, der er optaget i en bank.

For yderligere informationer om låneaftaler, kontakt DLBR Advice på 87 40 50 43 eller DLBRadvice@landscentret.dk.